Nu kan en iPhone repareres uden for købslandet

Efter pres fra EU har Apple valgt at droppe kravet, om at en iPhone skal repareres i det land hvor den er købt.

Nu kan en iPhone repareres uden for købslandet

Fremover kan en iPhone købt i et andet EU land eller EØS land (Norge, Schweiz og Liechtenstein) repareres i Danmark.

Apple har droppet kravet om at en iPhone kun kan repareres under reklamationsretten i det land hvor den er købt.

Kursskiftet sker efter pres fra EUs konkurrencemyndigheder, der i foråret indledte en undersøgelse af Apple for to forhold. Det skriver EU-kommisionen i en pressemeddelelse.

Det andet forhold EU kiggede på, var at Apple ikke tillod udviklere at lave iPhone applikationer i andre programmeringssprog end Apples egne. Men den begrænsning droppede Apple for et par uger siden.

De nye retningslinjer for reparation af iPhones på tværs af landegrænserne indenfor EU/EØS er trådt i kraft.