Ny kamerakonge i Danmark: Denne flagskibsmobil topper listen

Oppo Find X9 Ultra brager ind på kamera-toplisten med 170 point hos Dxomark. Dermed napper den titlen som den bedste kameramobil på det danske mobilmarked.

Ny kamerakonge i Danmark: Denne flagskibsmobil topper listen

Der er benhård konkurrence i toppen af mobilmarkedet, hvor kameraet for mange forbrugere i dag er blandt de absolut vigtigste parametre.

Nu har et kinesisk flagskib formået at skubbe de helt store etablerede giganter af tronen og sætte en ny standard for mobilfotografering.

Se også: De bedste Android-mobiler i 2026

Oppo Find X9 Ultra topper listen over mobilkameraer

Kameraeksperterne hos Dxomark har netop udgivet deres ekstremt omfattende test af Oppos nyeste topmodel, Oppo Find X9 Ultra, og resultaterne taler deres eget tydelige sprog.

Med en samlet score på 170 point placerer telefonen sig på en imponerende global tredjeplads i Dxomarks database.

Oppo Find X9 Ultra til test hos mobilsiden.dk.

Da de to øverste pladser på den globale liste optages af modeller, der ikke forhandles officielt på vores breddegrader, betyder det, at Oppo Find X9 Ultra nu indtager den absolutte førsteplads blandt de mobiltelefoner, du finder i butikkerne herhjemme.

Dermed formår Oppos nye flagskib at overhale en stribe af markedets mest profilerede konkurrenter. Oppo find X9 Ultra lægger således afstand til både iPhone 17 Pro, Xiaomi 17 Ultra, Samsung Galaxy S26 Ultra, Motorola Signature og Google Pixel 10 Pro XL.

Se også: Guides til mobiltelefoner

Ekstrem zoomkvalitet og stærke portrætter

I testen fremhæver Dxomark særligt mobilens evner inden for foto og zoom. Med en fotoscore på 175 point leverer den enestående eksponering, et bredt dynamisk område og naturlige hudtoner under næsten alle lysforhold.

Det er dog på zoom-fronten, at Find X9 Ultra virkelig sætter nye standarder. Telefonen opnår en zoom-score på 158 point, hvilket er den højeste score, Dxomark nogensinde har målt på en smartphone.

Det avancerede kamerasystem benytter blandt andet to store 200 megapixel sensorer til både vidvinkel og 3x tele samt et dedikeret 10x telemodul, hvilket bevarer et ekstremt højt detaljeniveau selv på lange afstande.

Også portrætfotos og sløringseffekter klarer sig med en score på 160 point helt i top. På videoområdet scorer telefonen 161 point, hvor den leverer stabil eksponering og flotte farver, selvom autofokus og lysfølsomhed i mørke omgivelser har et lille stykke op til de allerbedste.

Se også: Test af de nyeste smartphones

Er det tiden til at kigge mod Oppo?

Her på redaktionen kommer Dxomarks begejstring ikke som nogen stor overraskelse. Da vi for nylig gennemførte vores egen grundige test af Oppo Find X9 Ultra, var vi ligeledes dybt imponerede over kameraets evner, der er det absolut bedste vi hidtil har prøvet.

Læs vores test af Oppo Find X9 Ultra her.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed