OnePlus 11 får keramisk cover og masser af RAM
Det lader til, at OnePlus 11 tager et skridt opad i hierarkiet. Næste generation har fokus på konstruktion i høj kvalitet og ydeevne i topklasse, det hævder Digital Chat Station.
Telefonen skal efter sigende have et cover i keramisk materiale bygget på en metalramme. Keramisk materiale har tidligere været brugt til mobiltelefoner, blandt andet den efterhånden helt glemt OnePlus X. De har en unik glans og fornemmelse i hånden, samtidig med at de er både tunge og dyre.
Se også: Test af OnePlus telefoner
OnePlus 11 bliver ekstremt kraftfuld
OnePlus 11 skal være en telefon i topklasse. Det er bekræftet, at den får Snapdragon 8 Gen 2-chippen, og ifølge DCS får chippen selskab af hele 16GB RAM og den nyeste UFS 4.0-hukommelse.
UFS 4.0-hukommelse er både hurtigere og mere effektiv end UFS 3.1, som flagskibene fra i år har været udrustet med.
Den skal efter sigende have en buet skærm i FHD+-opløsning og et punch hole kamera i det øverste venstre hjørne.
Se også: De laveste priser på OnePlus 10 Pro
Kamera i samarbejde med Hasselblad
OnePlus 11 siges at få et hovedkamera på 50 megapixel (IMX890), en ultra vidvinkel på 48 megapixel (IMX581) og en 2x telelinse på 32 megapixel (IMX709).
Vi har set renderinger af det nye design af kameraøen fra Hasselblad på OnePlus 11 Pro, og standardmodellen bør have samme generelle design.
Derudover har vi også hørt, at den får et batteri på 5.000 mAh og 100W opladning med kabel.
Se også: De bedste kameratelefoner
Lancering og tilgængelighed
DCS kalder telefonen OnePlus 11 og ikke ”Pro”. Vi ved endnu ikke, hvordan selskabet vil gøre med den næste generation. Nogen mener, at der kun kommer en enkelt model og ikke både en standardmodel og en Pro-model.
Telefonen rygtes at blive lanceret inden 2023, altså senest i december. Det tænker vi ikke holder vand. Derimod tror vi på en kinesisk lancering til januar og så en global og dermed også dansk lancering til februar eller marts. Her vil salget også starte.
Telefonen øverst i artiklen er ikke af OnePlus 11, men af OnePlus 10T, der kom tidligere i år.