OnePlus 15 lanceres 13. november
OnePlus 15 kommer to måneder tidligere end forventet.
Med en tidligere lancering bliver OnePlus 15 mere attraktiv – se specifikationer.
Se også: Alt du skal vide om OnePlus 15 – specifikationer og pris
OnePlus har nu afsløret, at deres næste flagskibsmobil, OnePlus 15, bliver lanceret tidligt. Tidligere har OnePlus lanceret nye topmodeller i starten af et nyt år, men denne gang lanceringen allerede i november.
OnePlus har opgraderet den nye topmodel med et nyt stilrent og mere holdbart design, ny Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor, LPDDR5X Ultra+ RAM, 6,8 tommer LTPO AMOLED-skærm med 165 Hz adaptiv opdateringshastighed og et vanvittigt stort batteri på 7.300 mAh, som understøtter op til 120 Watt lynopladning.
Kameraet har også fået en overhaling med en ny billedbehandlingsmotor, DetailMax Engine, hvor der loves klarere og mere virkelighedstro billeder.
Alt i alt vil den nye OnePlus 15 have markedets flotteste specifikationer blandt Android-telefonerne, når den lander herhjemme fra den 17. november.
Prisen på OnePlus 15 ventes at ligge fra godt 7.000 kr.
Se også: Test af nyeste smartphones

OnePlus 15 klar til julesalget
Med en lancering allerede i november bliver OnePlus 15 mere attraktiv på markedet. Først og fremmest kommer den tættere på lanceringen af rivalerne fra Apple, iPhone 17-serien, der blev lanceret i september.
Men den kommer nu også tidligere på markedet end Samsungs kommende Galaxy S26-serie, som forventes at blive præsenteret i starten af 2026. Den tidligere lancering betyder også, at OnePlus 15 lander i rette tid til julesalget herhjemme, hvilket kan få stor betydning for salget i den første tid.
Med dens virkelig gode specifikationer og forventede attraktive pris ligner OnePlus 15 allerede nu en af de bedste nye mobiltelefoner i år og næste år.
Se også: De bedste mobiltelefoner til prisen
Alternativer til OnePlus 15
Overvejer du OnePlus 15 bør du også overveje alternativer til den. Her kan du se de bedste mobiler lige nu, som er dem du bør overveje.
Andre alternativer er de kommende Samsung Galaxy S26 Ultra og Xiaomi 17 Pro Max.