OnePlus N100 til 1.399 kroner har alligevel 90 Hz-skærm

Det var en smule skuffende, at OnePlus' billigste telefon gik glip af en hurtigere skærmopdateringsfrekvens. Nu viser det sig, at det ikke er tilfældet og den rent faktisk kommer med 90 Hz-skærm.

OnePlus N100 til 1.399 kroner har alligevel 90 Hz-skærm

Det er knap en måned siden OnePlus lancerede deres billigste telefoner nogensinde, OnePlus Nord N10 5G og Nord N100. Den billigste af disse koster kun 1.399 kroner, men så også ud til at mangle dét OnePlus er kendte for: en hurtig og flydende smartphone oplevelse. Det er blandt andet manglen på en hurtigere skærmopdateringshastighed, som N100 ikke bød på – hvilket er fair nok til prisen. Men nu viser det sig, at den rent faktisk har en 90 Hz-skærm, hvilket producenten af ukendte årsager ikke har fået kommunikeret ud.

Vi har allerede haft OnePlus Nord N10 5G til testsom faktisk var en ganske fin oplevelse. Man man så diskutere, hvorvidt det er den rigtige vej for OnePlus at gå, men den gemmer vi til en anden dag. Nord N10 5G bød blandt andet på en 90 Hz-skærm, som betød en rimeligt flydende oplevelse, som, specielt til prisen, var godkendt. Derimod skulle den endnu billigere OnePlus Nord N100 komme med en standard 60 Hz-skærm, som til prisen er ganske forståeligt. Men også skuffende fordi en OnePlus-telefon som minimum skal have en hurtigere skærm, hvis det skal være en rigtig OnePlus.

Læs også: De 5 bedste OnePlus-telefoner (november 2020)

Har alligevel 90 Hz-skærm

Nu viser det sig, at OnePlus Nord N100 alligevel har en 90 Hz-skærm, selvom der tidligere har været oplyst 60 Hz i denne model. Efter dette er blevet opdaget af Android Authority, så har OnePlus ændret oplysningerne i specifikationerne på produktsiden:

OnePlus Nord N100
OnePlus Nord N100 har alligevel en 90 Hz-skærm.

Se også: De billigste priser på OnePlus

Hvorfor OnePlus ikke har kommunikeret dette ud vides ikke, men i sidste ende er det gode nyheder. En mobiltelefon til 1.399 kroner med 90 Hz-skærm – det må være ny rekord. I indstillingerne til OnePlus Nord N100 kan kan manuelt skifte mellem 60 og 90 Hz, skulle man foretække lidt længere batteritid.

OnePlus N100 har et Snapdragon 460-chipset, en LCD-skærm på 6,52 tommer i 720p, 4 GB RAM og 64 GB lagerplads til rådighed, som kan udvides med MicroSD. Ligesom N10 er der her stereohøjtalere og fingeraftrykslæser på bagsiden. Batteriet er på hele 5000 mAh med en opladning på 18W. N100 har et tredobbelt kamera; en primær sensor på 13 MP samt makro- og dybdekamera.

Den kommer med Android 10 og OxygenOS 10.5, og man skal kun forvente én stor Android-opdatering – fra Android 10 til 11.

OnePlus Nord N100 er i butikkerne nu

OnePlus Nord N100 koster vejledende 1.399 kroner og er at finde i butikkerne nu. Vi har endnu ikke haft OnePlus Nord N100 til test, men arbejder på at få det.

Læs også: OnePlus bliver billigere – her er OnePlus Nord N10 og N100

Redaktionen har mere i sagen

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Lasse Olsen har holdt fast i temaet. Efterfølgende d. 23/10/2020 publicerede vi sagen; Hovedtelefonstikket gør comeback i to OnePlus-smartphones – Følg den videre histore her. Tjek også seneste nyt om temaet her..