Pixel-telefoner får tydeligere opkald, VPN og sikkerhedscenter

Google Pixel 7 og 7 Pro får en række opdateringer: Bedre lyd, VPN by Google One, højere sikkerhed og en række andre nye funktioner.

Pixel-telefoner får tydeligere opkald, VPN og sikkerhedscenter

Google er klar med første store opdatering til de danske Pixel-telefoner, først og fremmest til Pixel 7 og Pixel 7 Pro, der kom ud på det danske marked i oktober.

Der er flere forbedringer som forbedret opkaldskvalitet, VPN og direkte oversættelse af beskeder.

Se også: Test af Pixel 7 Pro

Højere lydkvalitet på opkald

Selvom en mobil bruges på en helt anden måde i dag sammenlignet med for 10 år siden, så bruges den stadig rigtig meget til opkald. Derfor er det skønt med en opdatering, der giver mere tydelige og klare opkald.

Med hjælp fra kunstig intelligens nedtoner telefonerne baggrundsstøjen og fremhæver stemmen fra din samtalepartner, så lyden bliver tydeligere under opkald.

Se også: Priser på de mest populære telefoner

Bedre sikkerhed og VPN-fordele

Sikkerheden har også fået et nøk opad. I hvert fald er det nemmere fremover at tilpasse sikkerheden på tværs af alle Pixel-telefoner fra én menu – det gælder også internetkonti og at justere adgangskoder.

Det er også muligt at få tips til at skærpe privatlivsindstillingerne. Lige på Google-telefoner er det nok en fordel at beskytte sit privatliv lidt ekstra.

VPN by Google One kommer til Pixel 7- og Pixel 7 Pro-ejere med abonnement på tjenesten Google One Premium, der giver fra 2 TB lagerplads og opefter. Det er en VPN-tjeneste, der giver et ekstra sikkerhedslag, og du sikrer, at din browseraktivitet er privat, når du for eksempel er på nettet på cafeen eller i lufthavnen.

Med en VPN kan du også tilgå indhold på for eksempel Netflix, Disney+ og YouTube, som kun er tilgængeligt i USA, men det er en anden snak…

Se også: Pixel 7 er en af de bedste 5G-telefoner

Oversætter beskeder – nu også til dansk

Med funktionen Live Chat Translate får man en smart lille oversætterfunktion besked-apps. Funktionen gør det muligt at oversætte tekst i besked-apps til fem nye sprog, herunder dansk.

Derudover er det kommer nyheder som, som deltagerlabels i appen Lydoptager (virker på engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk og japansk).

Der kommer rumlig lyd (Spatial Lyd) til Pixel Bud Pro, men dog først den 23. januar 2023. Google nævner også Pixel wallpapers, forbedret  søgning og registrering af hoste og snorken.