Rapport: Her er alt hvad Apple vil lancere i 2020
Hvis alt går som det plejer, så kan vi forvente nye iPhones til september, men hvad kan vi ellers forvente fra den amerikanske virksomhed med hovedsæde i Cupertino, Californien? Det giver Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo svar på i hans seneste rapport, hvor der afsløres masser af spændende kommende produkter.
Læs også: Apple iPhone SE-afløseren i butikkerne den 3. april
Rapportens primære emne er faktisk coronavirussen, hvor der begravet i rapporten fremgår hvilke nye produkter, som Apple forventes at lancere i 2020. Blandt de mest spændende produkter er den længe rygtede, og derefter officielt droppet af Apple, trådløse oplader AirPower i en mindre ambitiøs udgave.
Herunder kan du se listen med forventede produktlanceringer fra Apple i 2020.
Læs også: Apple opnår rekordhøjt resultat for årets første kvartal
Disse produkter lancerer Apple i 2020
- AirPower
Det første udgave af AirPower mislykkes, men det tyder på at den kommer i en ny udgave i år. Der er ikke mange detaljer om den endnu, men det skulle være en mere simpel version. - High-end Apple hovedtelefoner
Apple har allerede in-ear hovedtelefoner, men har ingen on-ear eller over-ear. Det forventes der i år at blive lavet om på, hvor der forventes Apples første high-end-hovedtelefoner med deres eget logo på. - AirTags
De såkaldte Airtags blev allerede bragt frem i lyset sidste år, men er endnu ikke blevet bekræftet af Apple selv. Apple Airtags, der er en direkte konkurrent til Tile, forventes dog at komme i år. AirTag vil kunne påsættes alle typer enheder, såsom en pung, nøgler, rygsæk og meget mere, hvor de herefter kan hjælpe med at lokalisere enheder forbundet til ens iCloud og omvendt til at finde de ting de sidder på. - iPad Pro
En ny udgave af iPad Pro forventes til november. - MacBook
Nye udgaver af Macbook Pro og MacBook Air med det nye Magic Keyboard. - iPhone SE 2/ iPhone 9
Den længe ventede afsløser til iPhone SE, der blev lanceret i 2016. Den nye forventes at komme med en lidt større skærm og et design, der mest minder om en iPhone 8. iPhone SE 2, eller måske med navnet iPhone 9, forventes lanceret allerede til marts. - iPhone 12
Til september får vi angiveligt tre nye iPhones, der alle kommer med muligheden for 5G. Der er allerede mange rygter om dem, men nogle mere troværdige at slagsen kommer først senere på året, men et nyt design tør vi godt tro på. Der er generelt store forventninger til dette års iPhone, efter et massivt pres fra de største Android-producenter, der er langt i udviklingen af ny teknologi, såsom foldbare-mobiler.
Læs også: Apples iPhone 9 lanceres til marts
Hvilket Apple-produkt ser du mest frem til i år?
Se også: Find billig pris på iPhone