RedMagic 11 Pro+ har aktivt kølesystem med indbygget blæser

Med et aktivt kølesystem med indbygget blæser  og med en liquid metal VC-chamber kan RedMagic 11 Pro+ noget andre telefoner ikke kan.

RedMagic 11 Pro+ har aktivt kølesystem med indbygget blæser

I en tid, hvor smartphones bliver stadig kraftigere forsøger producenterne at holde ydeevnen nede på temperaturkurven. Nubias nye RedMagic 11 Pro+ viser, hvordan det skal gøres: aktiv blæser, væskekøling og en dedikeret gamingchip.

Vi har før set producenter love “revolutionerende køleteknologi”, men ofte uden reelt resultat. Et godt eksempel er OnePlus Concept One, den futuristiske mobil med ”elektrokromatisk” afkøling, som endte som et PR-stunt. RedMagic tager nu et mere praktisk skridt mod at løse problemet med telefoner, der kan blive varme, når de bruges heftigt.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Drives af Snapdragon 8 Elite Gen 5-chippen

RedMagic 11 Pro+ og 11 Pro drives af Snapdragon 8 Elite Gen 5-chippen, flankeret af op til 24 GB LPDDR5T RAM og 1 TB UFS 4.1 Pro-lager. Skærmen er en 6,85” BOE X10 AMOLED med 144 Hz opdatering og 95 % screen-to-body ratio.

Derudover byder telefonen på 50 MP dual-kamera, 8.000 mAh batteri (11 Pro), 120W hurtigopladning (Pro+), Wi-Fi 7, 3,5 mm jack og IPX8-certificering.

Væske i telefonen

Den virkelige stjerne er dog kølingen: et aktivt kølesystem med indbygget blæser  og med en liquid metal VC-chamber. I Pro+-versionen finder vi en pulsating water engine, som cirkulerer væske gennem telefonens ramme.

Med RedMagic 11 Pro+ beviser Nubia, at køleteknologi ikke behøver være gimmick. Den kombinerer ekstrem ydeevne med reelle hardwareløsninger, hvor andre kun har leveret koncepter.

Priserne starter ved det, der svarer til omkring 5.700 kroner i Kina. RedMagic er ikke et brand i Danmark, men da Nubia-brandet netop er kommet ind på det danske marked takket være ejeren ZTE, kan det være, at RedMagic også kommer, da det brand også ejes af ZTE.

Se også: Nyheder om telefoner