Sådan bruger vi vores smartphone
47 minutter på en normal dag. Sådan er forbruget hos smartphone-ejere med en HTC-model i lommen.
En bruger med en iPhone har derimod mobilen i drift hele 71 minutter om dagen. Det viser en undersøgelse som er gennemført for Index Danmark / Gallup.
Tallene viser også, at en iPhone-bruger benytter flere apps og websites via mobilen, end andre tilsvarende mobilkunder.
I gennemsnit har en smartphone-ejer 16 applikationer på mobiltelefonen.
De mest populære
Undersøgelsen viser også, at spil, vejr og sociale netværk er de tre mest populære kategorier.
Generelt bruger smartphone-folket, eksklusive iPhone, seks kroner om måneden på apps. iPhone-ejeren bruger derimod 12 kroner om måneden.
En tablet-ejer har i øvrigt 21 apps liggende på enheden.
Resultaterne er baseret på en undersøgelse gennemført for Index Danmark/Gallup, hvor mere end 3.500 personer i alderen 15-70 år har deltaget. Undersøgelsen er gennemført i forsommeren 2011.