Sådan er billederne fra Nokia E6
Nokia E6 er efterfølgeren til de store erhvervssucceser Nokia E71 og E72.
E6 har både fysisk QWERTY-tastatur og berøringsfølsom skærm, samt fuld understøttelse af Microsofts business-værktøjer (Exchange, Microsoft Communicator Mobile og Microsoft SharePoint).
Styresystemet er den nye Symbian Anna, og der er også blevet plads til et kamera på 8 megapixels. Netop kameraet har vi taget med på en lille udflugt.
Vores første indtryk af fotoresultatet fra E6’s kamera, som er såkaldt fuldfokus – altså uden autofokus, er, at når motivet er på afstand og udendørs, så går det rigtigt godt. Men så snart man kommer lidt tæt på, eller er indendørs, er kvaliteten desværre ikke så god.
Bedøm selv i galleriet herunder.
Ved siden af linsen sidder to LED-pærer som anvendes til fotolys. E6 kan desuden optage video i kvaliteten 720p.