Samsung Galaxy A54 5G er et billigere alternativ til S23-serien

Samsung Galaxy A54 5G har forbedret kamera i mørke og kommer med en række gode sikkerhedsindstillinger og mange års opdateringer. Se pris.

Samsung Galaxy A54 5G er et billigere alternativ til S23-serien

Samsungs bedstsælgende mobilserie er A-serien, der består af en lang række forskellige modeller, blandt andet A5x-serien, der nu er nået til Galaxy A54 5G.

Samsung Galaxy A54 5G er netop blevet lanceret og ligner et godt bud på et alternativ til de langt dyrere S-telefoner, der er kommet til Galaxy S23.

Se også: De bedste billige telefoner

Bedre kamera til at tage billeder i mørke

Galaxy A54 5G har fået Samsung Galaxy’s Nightography- og AI-funktioner, som også kommer til S-serien. Det betyder, at man vil kunne tage bedre billeder i mørke med A54 5G end man er vant til i Samsungs A5x-serie og også i prisklassen generelt.

Til det får kameraet også hjælp fra optisk billedstabilisering (OIS) og video digital image stabilization (VDIS), der formindsker rystelser og sløring. Selv med en urolig hånd, eller hvis man optager video på farten, kan man være sikker på få detaljeklare optagelser med sig hjem, lover Samsung.

For første gang i Galaxy A-serien er det nu også muligt at fjerne uønskede skygger og refleksioner takket være forbedrede redigeringsværktøjer.

Når det gælder antal megapixel på de tre kameraer på bagsiden, har vi 50 megapixel til hovedkameraet, 12 megapixel til ultra vidvinkel-kameraet og 5 megapixel til makrokameraet.

Frontkameraet er på 32 megapixel.

samsung galaxy a54 5g priser

Se også: Telefoner med bedste kamera

Skærm med Vision Booster

Samsung Galaxy A54 5G har en Super AMOLED-skærm på 6,4 tommer og skærmen er blevet opgraderet, så skærmindholdet fremgår tydeligt selv i skarpt sollys. Skærmen har op til 1.000 nits lysstyrke.

Med den forbedrede Vision Booster vil skærmen automatisk tilpasse sig til nye lysforhold i takt med, at man bevæger sig fra et sted til et andet.

Telefonen har 120 Hz opdateringsfrekvens, men Samsung nævnes ikke noget om en egentlig adaptiv skærmopdateringsfrekvens. Derfor vil det nok være muligt selv at indstille til enten standarden på 60 Hz til almindeligt brug og så kan man vælge 120 Hz til for eksempel gaming.

Se også: Telefoner med bedste skærm

Kraftfuldt batteri i A54

Når det gælder batterikapacitet, kan vi glæde os over 5.000 mAh. Til gengæld er det stadig ærgerligt, at Samsung spiser os af med relativt langsom opladning med 25W – og det er kablet opladning.

Der findes telefoner i samme prisklasse med langt hurtigere opladning, så det er ærgerligt, at Samsung ikke prøver kræfter med det også på A54.

Telefonen understøtter ikke trådløs opladning.

Se også: Telefoner med lang batteritid

A53 får Android-opdateringer i fire år

Galaxy A54 5G kommer med Android 13 fra start og får fire generationer af OS-opgraderinger og fem år med sikkerhedsopdateringer.

Det betyder, at telefonen er tryg og sikker at bruge i mange år, hvilket også er med til at forlænge dens levetid.

Man kan vælge mellem varianter med 6GB RAM og 128GB lagerplads, 8GB RAM og 128GB lagerplads samt 8GB RAM og 256GB lagerplads.

Der er også plads til hukommelseskort op til 1 TB lagerplads med et microSD-kort.

Se også: Telefoner med lang levetid

Sikkerhed og privatliv

Med Samsung Knox har længe været med i alle Samsungs telefoner og kommer også til A54. Med Knox kan du holde private dokumenter, billeder og andre filer låst trygt inde i en mappe, som man kun kan tilgå med særlig kode.

Galaxy A54 54 giver adgang til Dashboard for sikkerhed og privatliv, som gør det nemt at se, hvordan apps sporer data, og giver mulighed for enkle måder at begrænse dataindsamling på.

Hvis man ønsker at dele vigtige filer, der indeholder følsomme eller personlige oplysninger, med stor fortrolighed, kan man benytte sig af Private Share .

Private Share gør det muligt kun at dele filer til udpegede modtagere inden for tidsgrænser og med deaktiverede skærmbilleder.

Se også: Sammenlign priser på Samsung telefoner

Pris og tilgængelighed

Galaxy A54 5G vil være tilgængelig i fire forskellige farver: Lime, Graphite, Violet og White.

Den kommer i forskellige varianter og priser:

  • Pris på Galaxy A54 5G (128GB) Enterprise: 3.999 kroner
  • Pris på Galaxy A54 5G (256GB): 3.999 kroner
  • Pris på Galaxy A54 5G (128GB) 3.799 kroner

Telefonen kan købes fra og med i dag.