Samsung lancerer Galaxy A80

I dag lancerer Samsung hele fem nye telefoner i Galaxy A-serien. Vi har her taget et hurtigt kig på seriens flagskib, Samsung Galaxy A80.

Samsung lancerer Galaxy A80

I dag præsenterer Samsung den nye Galaxy A-serie. Det sker ved et arrangement i Milano, hvor Mobilsiden selvfølgelig er til stede. Galaxy A-serien består af fem telefoner i mellemklassen, der skulle give brugere mulighed for at få de bedste funktioner uanset budget.

Læs også: Samsung Galaxy Fold kommer snart til Danmark

Galaxy A-seriens flagskib, Samsung Galaxy A80, er hvad vi kalder en premium mellemklasse-telefon, der tilbyder de fleste af funktionerne fra Samsungs flagskibsserier, S10- og Note9-serien, til en lidt mere overkommelig pris.

Samsung Galaxy A80
Samsung Galaxy A80 front uden kamera. Foto: Mobilsiden.dk

“Galaxy A80 samler alle funktioner med et innovativt, roterbart kamera, der giver brugerne helt nye muligheder for at fotografere og optage film. Tre kameraer kombineres for at give brugeren nye kreative muligheder for at skyde fantastiske billeder. Det roterbare kamera kører op bag skærmen og tager gode billeder i begge retninger, hvilket betyder, at brugerne ikke længere behøver at gå på kompromis med kvaliteten af deres selfies. Man kan bruge hovedkameraet med 48MP f2.0, super vidvinkelkamera og et dybdeeffektivt kamera til bokeh-effekt uafhængigt af hinanden. Brugere kan også tage skarpe billeder i dårligere lys takket være en lysindgang på f2.0 og Dual Pixel-teknologien. I og med at kameraet ikke tager plads på skærmen, får brugeren den maksimale skærmoplevelse, hvor en kraftig processor og høj batterikapacitet giver mulighed for multitasking samt bedre spiloplevelse.” skriver Samsung i en pressemeddelelse.

Samsung Galaxy A80 har et 6.7” FHD+ SuperAMOLED-display, fingeraftrykslæser i skærmen, octa core-processer, 8GB RAM og 128GB intern lagerplads. Batteriet er på 3.700mAh og understøtter 25W super-hurtigopladning. Som nævnt er kameraet roterbart, hvilket vil sige, at man kan bruge det primære kamera som både front- og bagkamera.

Samsung Galaxy A80 kommer på markedet til sommer med en vejledende pris på 5.199 kroner.

Samsung Galaxy A80 Specifikationer
 Størrelse 165,2 x 76,5 x 9,3 mm
 Skærm 6,7-inc FHD+ (1080×2400) Super AMOLED
 Processor Octa Core (2,2GHz Dual + 1,7GHz Hexa)
 Batteri 3.700 mAh
25W Super-hurtigopladning
 Lagerplads 128GB 
 RAM 8GB
 Kamera Roterbart Kamera:
48MP(F2.0)+8MP
Ultra Wide:
8MP, F2.2 (123°) 3D Depth
 Software Android 9 Pie, OneUI
 Andet Fingeraftrykslæser under skærmen
Vejledende pris Fra 5.199 kroner

Opfølgning på artiklen

Der er kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 8/4/2019 rettede vi nyt fokus på sagen med artiklen De bedste mobiler lige nu – forår 2019 – Tjek artiklen her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..