Sony Ericsson dropper de billige mobiler
Nu vil Sony Ericsson gå helhjertet ind på smartphone-markedet, og stoppe med at producere de billigere telefoner.
Det sker efter et regnskab for 1. kvartal netop er blevet offentliggjort, med et svind i netto-indtjeningen på hele 48 procent i forhold til sidste år.
Samtidig er omsætningen faldet med 19 procent, og antallet af solgte telefoner er faldet med 23 procent.
Nu vil Sony Ericsson så sadle om, og satse på smartphones, og på at blive verdens førende leverandør af Android-baserede smartphones. Den nuværende markedsandel skal øges fra 14 til 25 procent indenfor de næste tre år, er målsætning.