Sony Ericsson: Tredobbelt mobillancering på vej
Ifølge pålidelige rygter på nettet er Sony Ericsson allerede i gang med, at planlægge en tredobbelt produktlancering af nye mobiltelefoner. Det drejer sig om et helt musikorgie udelukkende med Walkman-mobiler. Der er allerede nu lækket billeder og specifikationer af mobilerne.
Sony Ericsson W302 er den første, og simpelste, af de tre. Den går under dæknavnet Feng, og vil være meget lignende S302 – bare med flere Walkman-funktioner. Den vil også få farveskærm med 176×220 pixels, to-megapixels kamera, og komme i et minimalistisk candybar-design.
Mobilsiden.dk har allerede rapporteret om tidligere rygter af de to næste mobiler; W595 og W902. W595 er efterfølgeren til W580, og kommer med 3G og tre-megapixels kamera, alt i et typisk slider-design.
Topmodellen bliver W902, som får fem-megapixels kamera, 8GB M2-hukommelseskort, 2,2" farveskærm og 3,5mm jack-stik. Den vil blive en smule større end C902.
Præsentationen af de nye mobiler skulle være den 22. juli.