Sony Ericsson W705 er officiel

Google Maps, 3,2 megapixels med geotagging samt Walkman med 4 GB hukommelse. Her er W705.

Sony Ericsson W705 er officiel

I starten af 2009 kommer Sony Ericssons nyeste walkman-model W705 på markedet. Designet minder om meget om W910i, men funktionerne er opgraderede.

Kameraet på 3.2 megapixels har autofokus, og billederne kan automatisk tilføjes position (geotagging). Modellen ikke har GPS, så tagging sker med data fra mobilmasternes position.

Sony Ericsson W705 kommer også med Youtube klient, trådløst netværk og FM-radio.

Walkman-delen
Musikken er klart et fokuspunkt på W705. Der bliver tale om ‘state of the art’-musikafspiller med lydfunktionerne ‘clear bass’, ‘clear stereo’ og dermed ligger mobilen sig i kategori med W980, der på et testlabratorie i Tyskland fik godkendelsen "bedste lydoplevelse".

Hovedtelefonerne er af in-ear-typen, og musikafspilleren understøtter funktionerne Shake Control, SensMe og TrackID. Som en naturlig del af en walkman kan brugeren også lave afspilningslister.

I salgspakken medfølger 4 GB hukommelseskort.

FM-radioen har RDS, og der er mulighed for både videoafspilning- og streaming.

Andre funktioner

Netadgangen kan ske via 3G, Turbo 3G, GPRS, EDGE eller trådløst netværk. Mobilen kan hente mails, og understøtter synkronisering med Microsoft Exchange.

På underholdningsdelen bydes på mulighed for Java-programmer samt spil og Youtube adgang.

Som standard leveres telefonen, med Google Maps-applikationen der kan hente den aktuelle position ud fra mobilmasternes informationer.

Farvevalget bliver Passionate Red og Luxury Silver. Salget starter i begyndelsen af 2009. Prisen er endnu ukendt.

Sony Ericsson W705 har også gået under kodenavnet "Rika".