Teknologi: Vi er tæt på imponerende skærmkvalitet
I 2012 vil skærmopløsningen på en mobiltelefon være helt oppe på 1920×1080 pixels. Det er processorproducenten ARM’s planer ifølge PC World.
På nuværende tidspunkt har de bedste skærme den såkaldte WVGA-opløsning, som er på 800×480 pixels. Næste skridt bliver 1024×600 pixels næste år, 1280×800 pixels i 2011 og altså 1920×1080 pixels i 2012. Herefter begynder fokus at være på HD-teknologi.
Det er ARM’s nye processorer, der skal kunne klare de høje opløsninger, men det kræver at mobilproducenterne bruger teknologien. ARM samarbejder med Nokia, Samsung, Apple, Sony Ericsson og LG.