Tjen penge på din brugte mobiltelefon
Måske har du en eller flere mobiltelefoner liggende, som kan indbringe lidt lommepenge til sommerferien.
Er telefonen pæn, kan det være lige fra et par hundrede til et par tusinde kroner, du kan få ned i lommen.
Grundreglen er: Jo pænere mobilen er, jo flere penge kan du forvente, at få for den.
Fem gode råd ved salg
Allerede når du køber en mobil, kan du spekulere i at få den højest opnåelige brugtpris for den. Her er et par gode råd.
– Pak mobilen forsigtigt ud af salgspakken, og gem alle små plastposer. Undlad såvidt muligt at pakke emballerede ting ud, hvis ikke du skal bruge dem.
– Gem salgsæsken et sted, hvor den ikke bliver ødelagt. Du skal bruge den, når en køber den brugt. Pak mobilen pænt sammen i æsken.
– Pas godt på din nye mobil i dagligdagen. Forsøg at undgå ridser og skrammer. En pæn mobil giver højere pris.
– Er der garanti/reklamationsret på mobilen, når den sælges, så vedlæg kvitteringen.
– Undlad at købe en parallelimporteret mobiltelefon, da denne type typisk indbringer en lavere brugtpris.
Her kan du sælge…
Har du en Facebook profil, er det oplagt at ændre statusbeskeden til en lækker salgstekst.
Alternativt kan Mobilauktion.dk være en mulighed. Her kan mobilen bortauktioneres. Er du mere til fora på nettet har vores debatside Mobildebat.dk et meget aktivt køb/salg-forum.
God fornøjelse med salget…