Tredje generation af iPhone SE kan komme i 2022

Der begynder at dukke rygter op om en tredje generations iPhone SE, som kunne blive lanceret allerede næste år. Her er de seneste rygter.

Tredje generation af iPhone SE kan komme i 2022

Længe har vi hørt om iPhone 13-telefonerne, men nu kommer der rygter om en ny generation af iPhone SE. Det ser ud til, at en ny iPhone SE kunne blive lanceret allerede næste år.

Ifølge det seneste rygte er Apple så småt ved at gøre klar til den næste version af iPhone SE – ”iPhone SE 3” eller “3rd gen”, der siges at komme på markedet i begyndelsen af 2022.

Samtidig hedder det sig, at Apple har skabt plads for nye specialister inden for sondering af chips via samarbejdspartneren Xintec. Det selskab står for kvalitetstestningen og er et datterselskab til TSMC. De har længe arbejdet sammen med Apple som leverandør af komponenter til begge de første iPhone SE-modeller.Al denne information passer godt med det, vi tidligere har hørt fra Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo om, at Apple kan være klar med en efterfølger i iPhone SE-serien i første halvår af 2022. Så der kan meget vel være noget om snakken.

Se også: De bedste iPhones lige nu

Opdateret design til iPhone SE

Det er helt friske rygter, så det hele skal selvfølgelig tages med et gran salt. Men der er også snak om, at Apple endelig er færdige med iPhone 8-designet, som nuværende iPhone SE er baseret på. I stedet vil de kaste sig ud i et design, som minder om mere moderne iPhones. Det kunne tyde på, at Apple vil genbruge kabinettet fra iPhone XR, til at lave en billigere iPhone SE. Det betyder dermed også, at iPhone SE vil vokse i størrelse, og gå fra at være en kompakt, billigere iPhone, til udelukkende at være billigere end Apples premiumtelefoner.

Se også: Test og sammenligninger af iPhones

Sagen fortsætter

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 20/7/2021 fulgte redaktionen op med en artikel der omhandler iPhone 13: Rygter og viden om Apples 2021-iPhones – Nyheden kan læses her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.