Tvivl om browsertest iPhone mod Nexus S

En hastighedstest har dumpet iPhone 4 i en duel mod Google Nexus S. Nu kritiseres testen af Apple.

Tvivl om browsertest iPhone mod Nexus S

Som vi tidligere har skrevet, har software-firmaet Blaze lavet en test der viser, at Google Nexus S er 52 procent hurtigere til at indlæse internetsider end iPhone 4.

Men Apple er ikke til tilfreds med resultatet, skriver EPN.dk.

Apple talskvinden Trudy Muller kritiserer Blaze, fordi de ikke har udført testen direkte i Safari-browseren på iPhonen, men derimod i en såkaldt Safari web-viewer, der ikke er opdateret med de nyeste komponenter til indlæsning af webindhold.

Problemet er, at Blaze har bygget en applikation som hastighedsmålingerne på 1.000 websites er foretaget i, på både iPhone 4 og Nexus S.

Fra Blaze lyder det, at de fastholder, at Google Nexus S ER hurtigere på nettet end iPhone 4. Samtidigt melder de sig klar til at lave testen igen, hvis Apple vælger at opdatere deres web-viewer.

Læs også
 – Stor test af Google Nexus S