Undersøgelse: iOS 11 kan halvere driftstiden

Apples nyeste softwareopdatering kan tære drastisk på batteriet ifølge sikkerhedsselskabet Wandera.

Mobiltelefoner

Med Apples nye styresystem til iPhones, iPads og iPods har Apple ændret en del i både styresystemets udseende og den underliggende programkode.

Sidstnævnte synes ikke at være omkostningsfrit, da det nye software kan forårsage både Bluetooth og WiFi-problemer samtidig med at det tærer markant hårdere på batteriet. Det skriver netsikkerhedsselskabet Wandera.

I selskabets tests, viser det sig, at en iOS 11-enhed bliver lænset for strøm omkring to en halv gange hurtigere end da den opererede med iOS 10. Testen er foretaget af op mod 50.000 aktive iPhone og iPad-brugere, hvor batteriets ladetilstand over iOS 11’s tre første dage monitoreres.

Før opdateringen opnåede iOS 10 brugere i snit 240 minutters aktiv driftstid – en tidsramme som barberes til bare 96 minutter med det nye software ombord.

Se også:  Apple iOS 11 – her er de største nyheder

iOS 11 batteri
Foto: Wandera.com

Årsag: iOS 11 arbejder i baggrunden

Den drastiske nedsættelse af driftstiden er ikke unormal påpeger Wandera på deres blog-hjermmeside, som samtidig påpeger, at tidligere iOS-opdateringer har givet lignende issues i den indledende periode.

Nye funktioner i iOS 11 bliver desuden udpeget som mulige forklaring på den dårlige driftstid. Funktioner som Animoji og den kommende Face-ID beror på hardwaremæssige tunge opgaver, opgaver som i iPhone 8 og X bliver varetaget af dedikeret hardware i A11-processoren. Disse findes ikke i ældre iPhones og iPods, hvorfor der bliver tæret hårdere på batteriet.

Søgefunktionen Spotlight er også en af synderne, da applikationen skal reindeksere hele enhedens indhold – hvilket er både ressource- og strømkrævende. Med tiden vil disse opgaver dog gå tilbage til at mindre ressourcekrævende.

Til trods for øget strømforbrug, er der generel tilfredshed med iOS 11 opdateringen som helhed. I Mobilsiden.dks nylige rundspørge svarede kun omkring 1 blandt 5 iOs-brugere, at de foretrak iOS 10. Omkring 3 ud af 5 var til gengæld positive overfor den nye software.

Læs også:  Apples nye iOS 11 – er du fan? [AFSTEMNING]