Verdens hurtigste mobil-opladning lanceres snart

Smartphoneproducenten Realme vil i næste uge introducere verdens hurtigste opladning af mobiltelefoner - men hvor hurtigt bliver det?

Verdens hurtigste mobil-opladning lanceres snart

Har du prøvet hurtigopladning af din mobiltelefon, er du sikkert også klar over hvor smart det er. Faktisk er det så vanedannende, at det kan være svært at undvære det. Opladningen af mobiltelefoner bliver hele tiden hurtigere, og nu vil producenten Realme snart overgå alle de andre. Realme vil på mandag løfte sløret for verdens hurtigste opladning af mobiltelefoner.

Se også: OnePlus 10 Pro får drønhurtig opladning

Den hurtigste opladning af mobilen

At kunne få en hel dags brug en smartphonen efter blot 15 minutters opladning er genialt. Smartphoneproducenterne har i noget tid kæmpet om at være de hurtigste på opladningen af mobiltelefoner. OnePlus har længe været i front med deres Dash Charge, som blev til Warp Charge og senest SuperVOOC på nyeste OnePlus 10 Pro. På blot 32 minutter er det 5.000 mAh batter i OnePlus 10 Pro fuldt opladt.

Også Xiaomi har været med hel i toppen, når det gælder hurtigopladning, hvor deres seneste flagskib, Xiaomi 12 Pro, har hele 120W-opladning. Her får man en fuld opladning på under 30 minutter – altså hurtigere end OnePlus’ flagskib. Xiaomi har endda vist, at de arbejder på en 200W-opladning, men den er endnu ikke klar til brug.

Nu vil den kinesiske smartphoneproducent Realme overgå dem alle sammen med endnu hurtigere opladning.

Se også: Telefoner med bedste batteri

165W-hurtigopladning forventet

I næste uge skydes MWC-messen i gang (Mobile World Congress), hvor Realme vil løfte sløret for deres nyeste serie af mobiltelefoner, GT2-serien. Her vil den angiveligt imponerer med specifikationer som LTPO2 AMOLED-skærm med QHD+ opløsning og 120Hz opdateringshastighed og Snapdragon 8 Gen 1-chippen.

Men der vil også være en endnu hurtigere opladning ombord – hurtigere end Realmes nuværende UltraDart 125W. Vi kender endnu ikke til detaljer om opladningen, men den forventes at ramme de 165W. Hvor hurtigt den vil oplade på 15 minutter og 30 minutter ved vi mere om på mandag, hvor Realme GT2-serien lanceres.

Se også: Test af mobiltelefoner