Xiaomi 13 lækket – specifikationer, RAM, lagerplads og farver

Xiaomi 13 lanceringen blev udskudt og det har givet lækkere tid til at give os specifikationer på den nye serie - se her, hvad vi har i vente.

Xiaomi 13 lækket – specifikationer, RAM, lagerplads og farver

Xiaomi 13-serien fik sin lancering udsat da Jiang Zemin, der har været generalsekretær for det kinesiske kommunistparti, døde dagen før selskabet havde planlagt lancerinen.

Dermed fik alle lækkere også mere tid til at give os oplysninger om de kommende telefoner, såsom detaljer om kamera, RAM og lagerplads.

Se også: Test af Xiaomi 12

Fra 8-13 GB RAM og 128-512 GB lagerplads

Ishan Agarwal fortæller blandt andet, at Xiaomi 13 og 13 Plus kommer i fire forskellige udgaver: 8/128GB, 8/256GB, 12/256GB og 12/512GB.

Basismodellen 8/128GB har UFS 3.1 hukommelse, mens de øvrige tre har UFS 4.0. Alle fire modeller skal efter sigende have LPDDR5X RAM.

Der er ikke de store overraskelser at hente på den front. Det bliver spændende at se, hvilken forskel UFS 4.0 giver over version 3.0.

Se også: Test af Xiaomi 12T – vanvittig pris

Fire farver til Xiaomi 13

Der bliver mindst fire farver at vælge imellem i standardudgaverne samt en limited edition.

Distant Mountain Blue får en læderfinish på bagsiden, mens Wilderness Green er af glas. De to andre lækkede farvemuligheder er Ceramic Black og Ceramic White.

Se også: Hvilke telefoner fra Xiaomi er de bedste?

OIS-kamera på 54 megapixel fra Sony

Den pålidelige tipster Panda is Bald har også bidraget med oplysninger, der bekræfter det, vi tidligere har hørt om kamera, batterier og opladningshastigheder for begge telefonerne i 13-serien.

Xiaomi 13 har et hovedkamera på 54 megapixel (Sony IMX800) med OIS. Derudover byder den på en 12 megapixel ultravidvinkel OmniVision OVI13B-sensor og et 10 megapixel Samsung S5K3K1 telemodul med 3,2x optisk zoom.

Den mindre Xiaomi 13 har efter sigende et batteri på 4500 mAh med 67W opladning med kabel og 50W trådløst.

Pro-modellen får lidt bedre kamera og hurtigere opladning

Xiaomi 13 Pro har et hovedkamera på 50 megapixel (Sony IMX989 1-tomme sensor) med OIS. Derudover har den også en 50 megapixel ultravidvinkel Samsung JN1-sensor og en 50 megapixel Samsung JN1 telelinse med 3,2x optisk zoom.

13 Pro får formentlig et batteri på 4820 mAh med 120W opladning med kabel og 50W trådløst.

Billedet øverst i artiklen er af Xiaomi 12T pro, ikke den kommende Xiaomi 13.