Xiaomi inviterer til afsløring af nye Mi 11-topmodeller

Sæt kryds i kalenderen ud for 29. marts, hvor Xiaomi ventes at udvide Mi 11-serien med tre nye modeller, herunder to topmodeller.

Xiaomi inviterer til afsløring af nye Mi 11-topmodeller

Kinesiske Xiaomi er i stor fremgang i disse år, og udviklingen ser ud til at fortsætte med den nyeste Mi 11-flagskibsserie, som blev introduceret ved årsskiftet.

Netop som Xiaomi har startet salget af Mi 11 her i Danmark, gør producenten klar til at udvide Mi 11-familien med tre nye medlemmer.

I et tweet inviterer Xiaomi til en stor produktlancering, som finder sted mandag den 29. marts 2021 klokken 13:30 dansk tid.

Xiaomi nævner ganske vist ikke selv noget om, hvad der er på programmet, ud over at der er tale om en ’Mega’-lancering. Rygter har dog længe peget på, at Xiaomi er på vej med tre nye tilføjelser til den eksisterende Mi 11-topmodel.

De tre kommende nyheder skulle være Mi 11 Lite, Mi 11 Pro og Mi 11 Ultra – alle tre varianter, som også lanceret som en del af sidste års Mi 10-serie.

Læs også: Test af Xiaomi Mi 11: Hurtigere og billigere topmodel

Lækket billede af Xiaomi Mi 11 Lite. Foto: Weibo

Mi 11 Lite får helt ny Snapdragon-processor

Alle telefoner kommer med hver deres store nyheder. Mi 11 Lite 5G – en lidt billigere udgave end den almindelige Mi 11 – skulle blive den første mobil med Qualcomms kommende Snapdragon 775G-chipset. Det er en processor i mellemklassen, der nærmest er på højde med en flagskibsprocessor. 4G-udgaven af Mi 11 Lite skulle dog komme med det noget svagere Snapdragon 732G-chipset.

Mi 11 Lite ventes at få en 6,55” stor AMOLED-skærm med en Full HD+-opløsning med en opdateringshastighed på 90 Hz. Batteriet vil ifølge rygterne være på lidt over 4.000 mAh alt efter om det er 4G- eller 5G-varianten.

Bagpå får Mi 11 Lite tre kameraer. Det kunne godt se ud som om, at kamerasetuppet bliver magen til det i Mi 11.

Læs også: De bedste Xiaomi-telefoner er nu endnu billigere

Xiaomi Mi 11 Ultra dukkede i februar kortvarigt op i en YouTube-video, hvor skærmen ved bagkameraet ses. Foto: YouTube (Tech Buff PH)

Store kameranyheder i Xiaomi Mi 11 Pro og Mi 11 Ultra

Nok om den billige Mi 11 Lite. De to store nyheder bliver ifølge rygterne henholdsvis Mi 11 Pro og Mi 11 Ultra.

Hovedattraktionen i de to flagskibe skulle være en ny 50 megapixel Samsung ISOCELL GN2-kamerasensor, som Samsung annoncerede sidst i februar måned.

Sensoren udmærker sig ved at have store pixels, der måler 1,4 mikrometer takket være sensorens fysiske størrelse på 1/1.12″, som skulle være den største af sin slags i en smartphone. Med teknologien pixel-binning opnår hver pixel en størrelse på 2,8 mikrometer, hvilket giver et højt lysindtag i mørke omgivelser.

Kamerasensoren kommer også med den nye teknologi Dual Pixel Pro, som sikrer endnu hurtigere og mere præcis autofokus end tidligere.

Mi 11 Ultra og angiveligt også Mi 11 Pro vil også adskille sig ved, at der bliver placeret en lillebitte skærm i kamerahuset på bagsiden af telefonerne. Tanken er, at man nemmere kan tage selfies med bagkameraet ved hjælp af den lille skærm.

Både Mi 11 Pro og Mi 11 Ultra vil komme med en 6,81″ stor AMOLED-skærm ligesom den almindelige Mi 11. Opløsningen er QHD+ med en opdateringshastighed på 120 Hz og en opdateringshastighed på 480 Hz i berøringsfladen.

En af forskellene på de to modeller bliver, at Mi 11 Pro ‘kun’ kommer med 66 watt opladning, mens Mi 11 Ultra får hele 120 watt at gøre godt med ligesom Mi 10 Ultra. Og hvem ved? Måske kommer Mi 11 Ultra også med den nyeste slags trådløs opladning, som Xiaomi tidligere har vist frem: Med en effekt på 80 watt kan Xiaomi oplade et 4.000 mAh batteri trådløst på kun 19 minutter.

Alt sammen bliver vi meget klogere på, når den virtuelle lancering går løs på mandag. På Mobilsiden.dk dækker vi, som altid, de største nyheder derfra.

Se også: De bedste priser og tilbud på Xiaomi-mobiler

Mere om stoffet

Historiens videre forløb. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade sagen ligge. 16/3/2021 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel der omhandler Test af Xiaomi Mi 11 – Hurtigere og billigere topmodel – Historien finder du her. Se også seneste nyt om emnet her.