De bedste og mest populære podcasts om sundhed og fitness

Tid til en god og lærerig podcast om ernæring, træning og sund adfærd? Her guider vi til de mest populære podcasts om sundhed og fitness.

De bedste og mest populære podcasts om sundhed og fitness

Vi skal endnu en gang finde nogle af de mest populære podcasts frem, så du er godt klædt på til de rolige stunder i den kommende sommerferie. Vi har allerede kigget på de bedste oog mest populære podcasts om true crime, komedie og fodbold, og nu er turen kommet til sundhed og fitness.

At leve sundt er noget, som ligger rigtig mange på sinde. Hertil er et fitness armbånd eller smartwatch et godt værktøj, som holder os i gang og får os op ad kontorstolen, når det er tid til lidt bevægelse. Har man dog lyst til at dykke lidt mere ned i sindet og kroppen, få gode trænings og ernæringstips og mere, så er der en lang række gode podcasts til rådighed. Vi har her fundet frem til de bedste og mest populære podcasts om sundhed og fitness.

Se også: Test af headsets og hovedtelefoner

De mest populære podcasts om sundhed og fitness

  1. Detox Din Hjerne: Detox Din Hjerne er podcasten, der udrenser dit sind for usunde usandheder om sundhed. I hvert afsnit vil stifterne af VaneCoach-uddannelsen, Morten Elsøe og Anne Gaardmand, punktere de myter og overbevisninger om ernæring, træning og vægttab, der står i vejen for sund adfærd – og et vellevet liv.
  2. Psykologen i Øret: Psykolog Birgitte Sølvstein giver hjælp til selvhjælp. Få inspiration og praktiske og realistiske værktøjer til at leve et liv med mindre stress og til gengæld med mere ro, glæde og enkelhed. Så du nyder dit liv og bruger din tid og energi på det vigtige.
  3. Soft Spot: I Soft Spot forsøger vennerne Anna Lin og Amanda Wendel at tage sex-snakken én gang til! For meget af det, de har lært om sex i skolen, på tv og gennem popkulturen, stemmer ikke rigtig overens med den sex, de har mødt i den virkelige verden. Derfor er de på en mission for at blive klogere. Og i selskab med inspirerende gæster og dig, der lytter med, undersøger de intimitet, lyster, grænser og alt det, som har betydning, når det handler om sex.
  4. Sygt nok: Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1’s sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet.
  5. Swinger: En podcast om livet som swinger.
  6. Lægens ord… med Imran Rashid: Podcast-serien Lægens ord… er speciallæge og forfatter Imran Rashid’s forsøg på at forstå og bearbejde verdens tilstand lige nu i samtale med en lang række mennesker, der har noget på hjerne – og noget på hjerte. Alle samtalerne er optaget midt i Corona-krisen, der jo har vendt op og ned på alt, hvad vi kender til. Gæsternes forskellige faglige og personlige baggrunde skaber dermed mulighed for at få et bredt perspektiv på såvel forandringerne i verden omkring os – og verden indeni os.
  7. Lev mere – tænk mindre: en podcast om metakognitiv terapi. Serien er produceret for CEKTOS, som er Danmarks største psykologklinik med speciale i metakognitiv terapi. Bliv klogere på, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig eller en pårørende, som lider af en psykisk diagnose uanset om det er stress, angst, depression, ptsd eller noget helt andet. Du får også samtidig mulighed for at møde tre tidligere klienter, som er blevet helbredt.
  8. Nyt, sundt – og sandt?: I podcasten “Nyt, sundt – og sandt?” kigger Karen Lyager og Jerk W. Langer sundhedsmyterne i sømmene og finder med udgangspunkt i videnskaben ud af, hvordan mad og drikke påvirker vores sundhed.
  9. perfekt Uperfekt: Lyt med til podcasten perfekt Uperfekt når Katrine Gisiger inviterer spændende personligheder ind i hendes podcast, til en snak om alt hvad livet indebærer. Her bliver der blandt andet snakket om angst, stress, skam, selvværd, sex, forhold, vægttab og sundhed.
  10. INDSIGT med Cleoh – Samtaler om psykologi: INDSIGT med Cleoh er en podcast der på uformel vis undersøger menneskets psykologi. Her vil du både få mere viden om psykologi og få konkrete øvelser og værktøjer til din egen selvudvikling.

Se også: Mobilabonnementer med masser af mobildata

Apps til podcast-lytning

Herover finder du de mest populære podcasts om sundhed og fitness. Når du skal lytte til dem findes en lang række af apps til mobiltelefonen, men nogle er bedre end andre. I denne guide med de bedste apps til podcast-lytning serverer vi dig nogle af de mest anbefalede.