Spotify på trapperne med dyrere HiFi-musikstreaming
Havde du håbet på, at Spotify ville tilføje lossless-lydkvalitet til deres nuværende Premium-abonnement uden beregning, skal du nok tro om. De seneste informationer fortæller nemlig, at Spotify HiFi bliver et nyt og endnu dyrere abonnement.
Se også: Test af hovedtelefoner og trådløse højtalere
Spotify HiFi eller Supremium
Internt går det nye abonnement med bedre musikstreaming i lossless-lyd i CD-kvalitet under “Supremium” fortæller de nye rygter. Om det ender med at hedde Spotify HiFi, Spotify Supremium eller noget tredje ved vi derfor endnu ikke.
De gode nyheder ved det nye Spotify-abonnement er, at det meget snart er klar til en lancering. Det er også på tide, for allerede tilgængeligt hos de konkurrerende streamingtjenester Apple Music, Tidal og Amazon Music. Som det er lige nu tilbyder Spotify kun streaming i 320kbps.
Rygterne om et Spotify HiFi-abonnement går tilbage til 2021, men er endnu ikke blevet lanceret. Det blev tidligere forsinket til 2022, men siden da har vi intet hørt til det.
Se også: Mobilabonnementer med streaming
Bliver et dyrere Spotify-abonnement
Hos flere af konkurrenterne er lossless-lyd inkluderet i abonnementet, men sådan bliver det angiveligt ikke hos Spotify. I stedet bliver det nye abonnement dyrere end deres nuværende Premium-abonnement.
Hertil skal det dog nævnes, at Spotify Premium koster 99 kroner per måned, hvor Apple Music koster 109 kroner. Tidal med HiFi-lyd koster 99 kroner per måned.
Der er dog endnu ingen officielle informationer fra Spotify, men vi forventer meget snart at høre mere.
Billigere Spotify?
Leder du efter et billigere Spotify-abonnement? Så kan du vælge at få musikstreaming via dit mobilabonnement. Se de billigste mobilabonnementer med musikstreamingtjeneste inkluderet.