Nokia dropper Internet Tablet med WiMax
Nokia har besluttet, at stoppe produktionen af N810 WiMax Edition, hvilket tyder på, at WiMax ikke har haft den succes, som verdens største producent havde håbet på. Forklaringen er ifølge Nokia en anden.
Nokias internationale PR-afdeling fortæller til PhoneNews.com, at produktionsstop som dette er helt normalt, når produkterne går hen og bliver gamle. Man kan så spørge sig selv, hvorvidt N810 er en forældet eller ej.
Her hjemme har WiMax ikke skabt meget opmærksomhed, og det virker et stykke ude i fremtiden, før mobilt WiMax kommer rigtigt i gang.