Nokia gør klar til at kaste sig over eSIM og 5G

Finske HMD har spændende planer med Nokia på dette års Mobile World Congress: eSIM, 5G og tre nye mobiler på vej.

Nokia gør klar til at kaste sig over eSIM og 5G

Der ser ud til at blive lanceret mange spændende produkter ved dette års Mobile Word Congress, der skydes i gang mandag den 24. februar. Udover Huawei, Sony og en masse andre præsentationer, så ser Nokia også ud til at have spændende nyt.

Her kan vi angiveligt se frem til tre nye mellemklasse-mobiler, hvor en enkelt byder 5G-netværket velkommen. Samtidig kan det blive tidspunktet, hvor finnerne fremviser en ny eSIM-type.

Se også: Sammenlign priser på Nokia telefoner

Nokia-mobil med eSIM

Nokia har nemlig søgt om patent på en ny eSIM-type ved European Union Intellectual Property Office, der åbenbart kan lidt af hvert. Den nye løsning, der bliver kaldt SIMLEY , kan udover at være et elektronisk simkort og bruges til elektronisk betaling m.m.

Rygterne siger at Nokia i en nær fremtid vil præsentere mobiler med eSIM, og på trods af at teknologien har været tilgængelig længe, så er den altså ikke nået ret bredt ud. Apple og Google er nogle af de få der tilbyder mobiler med eSIM, samt den nye Motorola Razr, så Nokia kunne altså blive blandt nogle af de første med teknologien i Danmark.

Læs også: Europas fjerdestørste teleselskab vælger Nokia til 5G

Nokia 8.2
Sådan kunne Nokia 8.2 komme til at se ud.

Mellemklasse-mobil med 5G fra Nokia

Det bliver nok ikke på MWC 2020 at vi kommer til at møde den første eSIM-venlige Nokia-mobil, men vi kommer i stedet til at sige goddag til Nokia 1.3, Nokia, 5.2 og Nokia 8.2 – sidstnævnte med 5G.

Vi har tidligere skrevet at 2020 ikke kun vil byde på topmodeller med 5G-modem, men femte generations mobilnetværket ville begynde at blive tilbudt i mellemklassen også. Det ser vi nu nogle af de første tegn på, hvor Nokia har udstyret 8.2-modellen med Qualcomms Snapdragon 765-chipset, der på trods af at være en mellemklasse-chipset også er klar til 5G.

Udover 5G-forbindelse, så vil Nokia 8.2 have 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. Her kunne Nokia også sagtens overrasske med pop-up kamera og en skarp pris på under 500 euro.

Læs også: Mellemklassemobilerne får også 5G i år

Historien slutter ikke her

Artiklen krævede en opfølgning. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 17/12/2019 blev fortællingen ført videre med en artikel med temaet Her er alle enheder, der understøtter eSIM – Den finder du her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.