Ny SMS-rekord juleaften
Antallet af sendte SMS-beskeder nåede denne jul nye højder. 62
millioner hilsner med “god jul” og “tak for gaverne” tikkede i
Det viser tal, som Mobilsiden.dk har opgjort fra Telia, Telenor og TDC.
De 62 millioner beskeder skal ses i forhold til 43 millioner i 2008 – hvilket svarer til en stigning på godt 44 procent.
I forhold til en almindelig torsdag var SMS-forbruget juleaften hos Telenor 45 procent højere. TDC melder om 15 procent mere, mens Telias kunder lå 20 procent over niveauet for en normal torsdag.
Tallene er målt fra den 24. december 2009 kl. 6 til den 25. december 2009 kl. 6.
Ingen SMS ved bordet
Som de tidligere år afslører tallene også i år, at danskerne holder fast i traditionerne juleaften, og gør alt på samme tid.
– “Vi kan se hvordan mobilen bliver brugt til at få styr på planerne og ønske glædelig jul i løbet af dagen. Her er forbruget højt. Til gengæld helliger danskerne sig familien, middagen og gaverne fra klokken 18 til 21. Herefter stiger forbruget igen markant”, siger Peter Krogsgaard, salgs- og marketingsdirektør i Telia.
I Telias netværk toppede juleaften klokken 23 med 300 SMS’er pr. sekund.
MMS er ikke et hit
MMS-beskederne har ikke på samme måde som SMS fat i mobilbrugerne.
Telenor rapporterer et fald på godt 32 procent juleaften 2009 mod
2008, hvilket bringer MMS-forbruget juleaften ned på 2007-niveau. Modsat fortæller TDC om 28,5 procents fremgang.
Begge tal skal ses i forhold til, at danskerne i gennemsnit sender 183 SMS’er for hver gang de sender én MMS. Det viser IT- og Telestyrelsens tal for andet halvår 2008 og første halvår 2009.
Læs også:
– Nordmændene satte ikke julerekord
Efterfølgende om temaet
Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. mobilsiden gik videre med sagen. 11/9/2009 fulgte vi op med et indlæg omkring iPhone sælger som varmt brød – Læs fortsættelsen her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..