De billigste elbiler til privatleasing
Nye tilbud på elbiler dukker hele tiden op og priserne falder. Vi har her samlet de allerbilligste at privatlease, målt på månedlig ydelse og totalpris.
Flere elbiler end nogensinde før kan privatleases til priser under 100.000 kr. i leasingperioden. Se de aktuelt billigste elbiler til privatleasing lige nu.
Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet
Disse elbiler er billigst at privatlease, november 2025
Se de billigste elbiler til privatleasing i Danmark. For hver elbil kan du se den månedlige ydelse, udbetalingen og den samlede pris efter 36 måneder.
Aktuelt er Citroën ë-C3 Aircross Plus Limited den billigste elbil, man kan privatlease. Efter 36 måneder koster 88.365 kr.
Herunder er de billigste elbiler på privatleasing rangeret efter laveste totalomkostninger i hele leasingperioden.
Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
1. Citroën ë-C3 Aircross Plus Limited

Den absolut billigste leasing af en elbil finder man på Citroën Ny ë-C3 Aircross, der er en SUV i mellemklassen og mindre familiebil.
Citroën ë-C3 Aircross kan privatleases med Plus Limited-udstyrspakken for 2.145 kr./md. og en udbetaling på 9.995 kr. Det giver en samlet pris efter 36 måneder på 88.365 kr.
Citroën ë-C3 Aircross byder på fem siddepladser, rækkevidde på 306 km, forhjulstræk og motor på 113 hk, en god udstyrspakke og et fornuftigt bagagerum på 460 liter.
| Udbetaling | Månedlig ydelse | Samlet pris efter 36 mdr. |
| 9.995 kr. | 2.145 kr. | 88.365 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Citroën ë-C3 Aircross
2. Opel Frontera Electric

En skarp pris på privatleasing er der også på Opel Frontera Electric, som lige nu koster fra 2.295 kr. per måned. Opel Frontera Electric er en SUV i mellemklassen og en rummelig og praktisk elbil med plads til fem personer.
Med en udbetaling på 9.995 kr. og ydelse på 2.295 kr./md. koster Frontera Electric på de 36 måneder samlet 93.395 kr.
Opel Frontera Electric har en rummelig og komfortabel kabine, rækkevidden går op til 305 km (WLTP) og den lader fra 10-80 procent på ned til 30 minutter.
Bagagerummet er på rummelige 400 liter og den har en trækevne på 350 kg.
Opel Frontera Electric er en god elbil som scorer 76 ud af 100 i test. Læs test af Opel Frontera Electric.
| Udbetaling | Månedlig ydelse | Samlet pris efter 36 mdr. |
| 9.995 kr. | 2.295 kr. | 93.395 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Opel Frontera Electric
3. Fiat Grande Panda

Ny på listen over de billigste elbiler til privatleasing er Fiats nye Grande Panda, som lander herhjemme til en meget skarp pris. Fiat Grande Panda er en lille hatchback i bybil-klassen.
Leasing af Fiat Grande Panda koster lige nu fra 2.295 kr./md. med en udbetaling på 9.995 kr. Efter 36 måneder er der udgifter for 93.765 kr.
Fiat Grande Panda er en god mindre elbil med en rækkevidde på 322 km, motor på 83 kW (113 hk), fem siddepladser og et bagagerum på 361 liter.
| Udbetaling | Månedlig ydelse | Samlet pris efter 36 mdr. |
| 9.995 kr. | 2.295 kr. | 93.765 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Fiat Grande Panda
4. Peugeot e-208

Peugeot e-208 er også blandt elbilerne med laveste samlede pris på privatleasing – her er der tale om en mindre hatchback og byvenlig elbil med fem siddepladser.
Man kan lease en Peugeot e-208 til en månedlig pris fra 2.395 kr. med en udbetaling på 9.995 kr., som giver totalomkostninger på 96.995 kr. efter 36 måneder.
Peugeot e-208 – helt kort – er en elbil af typen hatchback i bybilklassen. Det betyder, at der er tale om en lille komfortabel og flot elbil med en rækkevidde på op til 363 km og fin udstyrspakke.
| Udbetaling | Månedlig ydelse | Samlet pris efter 36 mdr. |
| 9.995 kr. | 2.395 kr. | 96.995 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Peugeot e-208
5. Nissan Micra
Nissan Micra er en lille hatchback og bybil meget lig Renault 5 E-Tech Electric, men til en bedre pris på leasing.
Nissan Micra kan nemlig privatleases fra 1.895 kr. per måned og med en udbetaling på 29.995 kr. Det giver en samlet pris efter 36 måneder på kun 98.215 kr.
Den nye Nissan Micra er en lille hatchback med en rækkevidde på 316km, 120 hestekræfter, en nydelig kabine med okay plads foran og et karakteristisk design med detaljer fra den gamle Micra.
Nissan Micra får bedømmelsen 80 ud af 100 i test og er en virkelig god elbil. Læs test af Nissan Micra.
| Udbetaling | Månedlig ydelse | Samlet pris efter 36 mdr. |
| 29.995 kr. | 1.895 kr. | 98.215 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Micra
6. MG4 Electric

Privatleasing af MG4 Luxury koster fra kun 995 kr. per måned med en relativ høj udbetaling på 59.995 kr. MG4 Electric er en god og overraskende rummelig bybil og mindre elektrisk familiebil med fine køreegenskaber.
MG4 Electric Luxury har en rummelig og komfortabel kabine, rækkevidden går op til 450 km (WLTP) og den lader fra 10-80 procent på ned til 26 minutter. Bagagerummet er på 363 liter og kan udvides til 1.177 liter.
Billigst er det at vælge den højeste udbetaling på 59.995 kr., hvor man efter 36 måneder ender med at betale 98.815 kr. MG4 Electric er elbilen med den laveste månedlige ydelse lige nu.
MG4 Electric scorer 78 ud af 100 i test. Læs test af MG4 Electric.
| Udbetaling | Månedlig ydelse | Samlet pris efter 36 mdr. |
| 59.995 kr. | 995 kr. | 98.815 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af MG4 Electric
7. Ford Puma Gen-E

Ford Puma Gen-E kan også leases til en lav pris, specielt hvis man vælger den højeste udbetaling. Puma Gen-E er en hatchback og mindre elbil, der er specielt god som bil nummer to eller bykørsel.
Ford Puma Gen-E kan privatleases fra ned til 1.395 kr. per måned med en udbetaling på 49.995 kr. De samlede omkostninger lander på 100.995 kr. efter 36 måneder.
Puma Gen-E er en lille hatchback med en rækkevidde på 376 km, 168 hestekræfter, rummelig kabine for en mindre elbil og et stort bagagerum på 574 liter.
Puma Gen-E får bedømmelsen 70 ud af 100 i test og er en god elbil. Læs test af Ford Puma Gen-E.
| Udbetaling | Månedlig ydelse | Samlet pris efter 36 mdr. |
| 49.995 kr. | 1.395 kr. | 100.995 kr. |
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Ford Puma Gen-E
8. Hyundai Inster

Bybilen Hyundai Inster kan leases fra 1.995 kr. per måned med en udbetaling på 29.995 kr. Efter 36 måneder har det kostet dig fra 102.595 kr., at lease en Inster.
Hyundai Inster er en bybil i et SUV-design, der byder på en rummelig og praktisk kabine, 327-370 km rækkevidde og fire siddepladser.
Hyundai Inster får 75 ud af 100 i test og er en god elbil. Læs test af Hyundai Inster.
| Udbetaling | Månedlig ydelse | Samlet pris efter 36 mdr. |
| 29.995 kr. | 1.995 kr. | 102.595 kr. |
Se også: Specifikationer, priser og billeder af Hyundai Inster
Hvorfor vælge privatleasing?
Der er mange fordele ved at privatlease en elbil. Du skal ikke bekymre dig om den hurtige udvikling på elbilmarkedet, batteriforringelse, gensalgsværdi, garanti og service. Privatleasing giver ro i sindet, hvis det er første gang man skal have elbil, eller hvis man forventer, at ens behov kan skifte med tiden.
Derudover har man mulighed for at prøve at køre og leve med en elbil væsentligt mere risikofrit, når man vælger at lease frem for at købe. Skulle husstandens privatøkonomi eller kørselsbehov ændre sig, kan man relativt hurtigt komme ud af en leasingaftale.
Se alle fordele ved privatleasing.
Se også: Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Perspektivering
På Mobilsiden.dk kan du altid finde på de bedste leasingtilbud på elbiler. Vi holder dagligt øje med de bedste tilbud, og i vores oversigt kan du se alle de bedste leasingtilbud på elbiler.
Vi anbefaler:
Privatlease billig elbil hos Hyundai
Se priser på Danmarks billigste elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Få en skarp pris på opladning hos TakeCharge
