50 millioner kroner er afsat til ladestandere på private arealer

Endnu en pulje til af øge mængden af ladestandere til elbiler i Danmark afsat. Beløbet på 50 millioner kroner skal bruges til ladestandere på private arealer.

50 millioner kroner er afsat til ladestandere på private arealer

Denne gang er der blevet afsat en pulje på 50 millioner kroner til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere, denne gang på private arealer.

Se også: Tesla vil tredoble antallet af Supercharger-ladestandere

Flere offentlige ladestandere på vej

En tidligere pulje på 64,4 millioner kroner blev brugt på i alt 607 ladestandere på 316 ladepunkter fordelt over hele Danmark. De 607 ladestandere var enten hurtig- eller lynladestandere. I denne gang ser det anderledes ud, hvor der ikke er tale om hurtige opladere og de skal placeres på private arealer. Som eksempelvis en parkeringsplads ved et supermarked, i et sommerhusområde eller ved en virksomhed, hvor parkeringspladsen er offentlig tilgængelig.

“Stadig flere bilejere erhverver en elbil. Det er godt, og udviklingen går langt over forventet. De fleste lader bilen derhjemme, men for de der bor i etagebyggeri eller anden tæt bebyggelse eller kører længere ture er der behov for en veludbygget ladeinfrastruktur. Derfor er jeg glad for, at vi nu giver endnu en tilskyndelse til at hjælpe ladeinfrastrukturen ud i hele landet,” siger transportminister Trine Bramsen.

Vejdirektoratet administrerer puljen, hvor tilskuddet maksimalt udgøre op til 25 procent af ladestanderprojektets totalomkostninger. Dog maksimalt 75.000 kroner eksklusiv moms per ladeudtag på en hurtigladestander og 220.000 kroner eksklusiv moms per ladeudtag på en lynladestander.

En endnu større pulje åbner senere

Puljen på 100 millioner kroner til etablering af ladestandere på kommunale arealer, der kan søges af kommuner, åbner senere i april.

Der blev i 2021 afsat 215 millioner kroner til til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere. De første 65 millioner er brugt, nu kan der søges i puljen på 50 millioner kroner og senere kommer den sidste omgang på de 100 millioner kroner.

Se også: Clever lynladestander i nærheden – disse er på vej