Antallet af lynladere til elbiler tredoblede i Danmark i 2022

Antallet af offentligt tilgængelige lynladere til elbiler voksede fra 243 i 2021 til 784 i 2022. Dog er der samtidig kommet langt flere elbiler på vejene.

Antallet af lynladere til elbiler tredoblede i Danmark i 2022

Selvom elbiler hele tiden får længere rækkevidde, er rækkeviddeangst stadig en bekymring hos mange danskere, når de overvejer de grønnere biler. En af løsningerne på dette problem er lynopladere, der hurtigt lader elbilen op. Netop disse opladere er der kommet tre gange så mange af fra 2021 til 2022.

Se også: Opladning af elbil i Danmark: Find nærmeste lynlader

Flere lademuligheder begrænser rækkeviddeangst

Der var kun 243 offentligt tilgængelige lynladepunkter i Danmark i 2021. Der har været stort fokus på at få opsat flere, hvilket kan man se på det seneste overblik. Antallet er lynladere er nemlig mere end tredoblet i 2022 til 784 styk.

Lynladere til elbiler er smarte og ofte placeret langs de danske motorveje. Her kan man i løbet af en halv time – eller en kop kaffe og en lille pause på langturen – oplade elbilen fra 10-80 procent. DC-lynopladere er på 150 kW eller mere.

De flere lynopladere er en nødvendighed, hvis flere skal overveje at skifte brændstofbilen ud med en elbil. Men der er lang vej endnu, for der er stadig flere steder i Danmark, hvor der er langt til nærmeste lader til elbil og antallet af ladestik er ofte for begrænset.

”Den markante stigning af offentlige ladepunkter er en absolut nødvendighed, hvis vi skal i mål med de grønne ambitioner. Rækkeviddeangst er stadig en faktor, der begrænser køb af elbiler, og flere lademuligheder kan bidrage til at mindske frygten,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

2022 blev året, hvor Danmark rundede 100.000 elbiler. I 2022 udgjorde elbiler 20,8 procent af det samlede salg mod 12,9 procent 2021. 

Elbil er sværest for dem, der bor i etageejendom og rækkehus

Det er lettest for dem der bor i hus, at have elbil. Med en oplader i garagen kan man let starte dagen med en opladt og forvarmet elbil, der samtidig giver den en længere rækkevidde. Det er knap så let for dem, der bor i enten etageejendom og rækkehus.

Der stadig over 730.000 danske familier med bil, der bor i enten etagebolig, rækkehus eller lignende, der ikke nødvendigvis har samme mulighed for egen ladeboks.

”Hvis bilejere i etageejendom eller rækkehus reelt skal have muligheden for at vælge en elbil næste gang, der skal købes bil, så er det helt afgørende med god mulighed for opladning så tæt på bopælen som muligt – evt. i kombination med mulighed for opladning på arbejdspladsen samt lynladning tæt på,” siger Mads Rørvig.

Når det gælder de meget langsomme offentlige opladere til elbiler, er antallet af disse næsten fordoblet fra 2021 til 2022. Der var 4.657 offentlige opladere i 2021, som i 2022 voksede til 7.978 styk.

Se også: Værd at vide om elbilforsikringer