Apple kan kræve betalt abonnement for CarPlay+
Fremover kan der være både en gratis og en betalt version af Apple CarPlay. Det nye CarPlay med flere funktioner kan nemlig blive en tjeneste, som du skal betale ekstra for.
Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler
Apple går all-in på CarPlay
Det er 10 år siden, at Apple løftede sløret for CarPlay. En gratis tjeneste indbygget i alle iPhones, hvor man let kan få adgang til en brugervenlig platform i bilen med let adgang alle de apps, kontakter og funktioner, som man har brug for.
Det er en sømløs oplevelse, som mange i dag benytter sig af, når de hopper ind i bilen. Faktisk er CarPlay så populært, at 98 procent af alle nye biler understøtter CarPlay og 79 procent af bilkøbere ønsker CarPlay i deres nye bil – det er i hvert fald hvad Apple påstår.
Så både bilproducenter og bilkøbere har altså en stor ønske om, at der er CarPlay i bilerne.
Efter at have opgivet drømmen om, at blive producent af elbiler, skulle Apple angiveligt været gået all-in på CarPlay. Apple har indtil videre intet tjent på CarPlay, men det kan nu ændre sig.
Se også: Fremtidige elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Det mener Mark Gurman fra mediet Bloomberg, der mener Apple overvejer to muligheder. Enten skal CarPlay være et betalt abonnement eller også skal bilproducenter betale en licens, for at kunne integrere CarPlay i bilerne.
Bliver CarPlay et betalt abonnement, vil det sandsynligvis blive delt i to: En gratis og en betalt. Den gratis er standardudgaven af CarPlay, mens den betalte er det nye CarPlay+.
Der er dog intet officielt fra Apple endnu. Dog får Mark Gurman overraskende tit ret i sine forudsigelser, når det gælder Apple.
Se også: Test og anmeldelser af de nyeste elbiler i Danmark
Hvad er det nye Apple CarPlay?
Men hvad er det nye Apple CarPlay, som populært har fået navnet CarPlay+? Det nye CarPlay er en langt mere avanceret udgave af det normale CarPlay.
Det nye CarPlay er dybere integreret i bilen, hvor det tilmed helt kan overtage både førerskærm og infotainmentskærm – og underholdningsskærm, hvis bilen skulle også have sådan en.
Via det nye CarPlay kan man styre alle funktioner i bilen, så man helt undgår at bilens egen brugerflade. Det er for eksempel styring klimaanlæg, navigation med ladestop for elbiler, vise brændstof- og batteriniveau og selvfølgelig alle informationer, som man har brug for på en førerskærm. Man vil også kunne styre funktionerne via den digitale assistent Siri, så man kan holde øjene på vejen.
Alt det, man tidligere skulle bruge bilens egen brugerflade til, vil være fuldt integreret i CarPlay.
CarPlay skulle angiveligt komme til 14 bilmærker i løbet af i år.
Vil du overveje at betale for CarPlay+, hvis Apple gør det til en betalt tjeneste?
Se også: De billigste elbiler på de danske veje
Vi anbefaler:
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Vi anbefaler ladeudbyderen Looad