Apple og Hyundai pauser forhandlinger om Apple Car
De seneste har uger har vi hørt forskellige rygter om, at Apple var i gang med at indlede et samarbejde med Hyundai om produktionen af Apple Car. Nu fortæller Bloomberg imidlertid, at de to selskaber har sat forhandlingerne på pause.
Forskellige meldinger om Apple og Hyundais Apple Car-samarbejde
For kort tid siden meddelte Hyundai lidt dristigt, at de var i gang med forhandlinger med Apple om et potentielt samarbejde om Apple Car. Næsten med det samme kom bilproducenten dog med en ny meddelelse, hvor Apple ikke længere blev nævnt.
Efter den første udmeldelse fra Hyundai kom der flere forskellige historier om, at Apple og Hyundai rent faktisk havde forhandlinger om den elektriske selvkørende bil Apple Car. Det seneste, vi har hørt, er, at Apple i så fald skulle samarbejde med Hyundais datterselskab, Kia Motors, og at det samarbejde indbefattede en Apple-investering på 3,6 milliarder dollars.
Se også: Apple Car klar i 2024
Apple utilfredse med Hyundais pressemeddelelse
Bloomberg fortæller dog nu, at Hyundai og Apple har sat forhandlingerne på pause. En af årsagerne skal være, at Apple er utilfredse med, at Hyundai gik ud med den oprindelige meddelelse om deres eventuelle aftale. Derfor er samtalerne tilsyneladende på pause lige nu, og det er uklart, hvornår eller om de kommer i gang igen.
Apple har også diskuteret lignende planer med andre bilproducenter, skriver Bloomberg: ”Den udmelding [fra Hyundai, red.] og andre rygter om samtaler, har generet Apple, der holder udviklingsprojekter hemmelige i årevis og kontrollerer forholdet til leverandører med hensynsløs effektivitet. Det er uklart om, eller hvornår, diskussioner mellem Apple og Hyundai kan komme i gang igen. Der er kun en håndfuld globale bilproducenter, der har kapaciteten og egenskaberne til at producere biler, og det er uklart hvor mange af dem, der vil være interesserede i at samarbejde med Apple.”
Apple og Hyundai er efter sigende også uenige om hvorvidt, det skal være Hyundai eller Kia, der producerer bilerne: ”Hvis forhandlingerne tages op igen, anses Kia mere sandsynlig og ønsker at bygge en Apple Car på deres fabrik i Georgia”, skriver Bloomberg.
Se også: Internet til bilen
Hyundai selv skeptiske omkring Apple Car
En topchef hos Hyundai har selv været skeptisk omkring et samarbejde om at producere Apple Car. Det er ikke alle samarbejder med Apple, der er fordelagtige, lød det fra den kant.
Man kan også diskutere, om det giver mening at hjælpe med at producere en bil for det, der kan vise sig at blive en meget hård konkurrent på et i forvejen presset bilmarked.
Se også: Nyheder om Apple Car
Mere nyt om emnet
Redaktionens fokus på tematikken gik videre. Lasse Olsen har holdt fast i temaet. 4/2/2021 bragte vi en sag med fokus på Biler med Android Automotive: Se alle bilmodeller her – Artiklen kan du læse her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..