Hyundai-chefer uenige om involvering i Apples bilprojekt
Tidligere på året hørte vi rygter om, at Hyundai enten er eller har været i forhandlinger med Apple om at hjælpe teknikgiganten med at bygge sin elektriske bil. Siden har vi hørt, at opgaven kan være gået videre til Kia, der er et datterselskab til Hyundai. Det vil gøre det muligt for Apple at bygge bilerne i USA.
Hyundai-chef: Samarbejde med Apple giver ikke altid gode resultater
Nu kommer der imidlertid et nyt rygte, hvor det hedder sig, at hele aftalen kan være i fare. Efter sigende er cheferne hos Hyundai ikke enige omkring involveringen i Apples projekt. Uenigheden kan betyde, at bilproducenten helt dropper samarbejdet med Apple, der i så fald må ud og finde sig en ny samarbejdspartner.
Ifølge en Hyundai-chef handler bekymringerne om, at det simpelthen kan være ufordelagtigt for Hyundai at samarbejde med Apple, også selvom Apple hører til blandt de helt store giganter: ”Vi er i tvivl om hvordan vi skal gøre det, om det er godt at gøre det eller ej. Vi er ikke et selskab, der producerer biler for andre. Det er ikke sådan, at samarbejde med Apple altid giver gode resultater.”
Se også: Selvkørende biler kommer med 5G
Som at producere for konkurrenten
Man kan forstå deres pointe. At producere biler for Apple vil være det samme som at producere sine egne konkurrenter. Det vil være det samme, som at Dell bad Apple om at producere deres computere. Helt så enkelt er det imidlertid ikke.
Ser man på Samsung og LG, der begge er konkurrenter til Apple, så producerer de to også komponenter til Apple-produkter, der siden bliver konkurrenter til Samsung og LG’s egne produkter. Så det forekommer allerede i teknikbranchen. Hvis aftalen falder på gulvet, bliver det interessant at se, hvem Apple går videre til.
Se også: Nyheder om elbiler
Videre om temaet
Der var endnu mere liv omkring temaet. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 26/1/2021 publicerede vi et indlæg omkring emnet Apple Watch Series 7 får kontinuerlig overvågning af blodsukker – Du kan læse den her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..