Audi A3 e-tron: Audi har ikke glemt de små elbiler

Audi har fart på udviklingen af elbiler og har heldigvis ikke kun fokus på de store af slagsen. En fuldelektrisk Audi A3 e-tron er på vej.

Audi A3 e-tron: Audi har ikke glemt de små elbiler

Lige bortset fra den Q4 e-tron har Audis elbiler nogle heftige priser, der starter fra 700.000 kroner. Ikke nok med det, ville det være synd at kalde Audis elbiler kompakte eller små. Det betyder dog ikke, at Audi helt har droppet at lave mere prisoverkommelige og mindre elbiler. Den tyske bilproducent har nemlig netop annonceret, at en elbil i hatchback-stil a la A3 er under udvikling.

Se også: Book en prøvetur og bliv klogere på elbil

10 nye Audi-elbiler på vej

Endnu en gang har man hos Audi sat endnu mere fokus på de helt elektriske biler. Audi har netop annonceret, at de er på vej med 20 nye bilmodeller inden 2025, hvoraf halvdelen vil være helt elektriske. Inden 2027 vil Audi kunne tilbyde en helt elektrisk model i alle deres bilmodeller. Derudover er det Audis plan, at lancere sin sidste nye bil med forbrændingsmotor i 2025 og blive en 100 procent elbilproducent inden 2033.

Iblandt disse mange nye Audi-elbiler er der andet end store SUV’er og lynhurtige sportsvogne. Også Audi har ikke glemt de mindre og lidt mere prisoverkommelige elektriske biler. Derfor har Audi også en elbil på størrelse med en A3 på vej, der kunne få navnet Audi A3 e-tron. Det er dog ikke slået fast endnu.

Volkswagen har netop løftet sløret for de mindre elbiler ID.2 og ID.1, der forventes at få priser ned til 150.000 kroner. Der er samtidig mindre elbiler på vej fra Skoda, Cupra samt flere kinesiske producenter som BYD. Også Volvo lancerer senere i år en mindre og billigere EX30.

De store elbiler er flotte og imponerende, men for mange mennesker også urealistiske. Derimod er der langt større interesse for de mindre og billigere biler.

Se også: Alt om elbilforsikring

Du skal væbne dig med tålmodighed

En fuldelektrisk Audi A3 e-tron kommer hverken i år eller næste år, tyder alt på. Den kunne sandsynligvis blive bygget på Volkswagens kommende SSP-platform (Scalable Systems Platform), der forventes lanceret i 2026. Så det bliver altså nok først deromkring.

Se også: Seneste nyt om elbiler