Audi A6 e-tron får ny attraktiv pris på leasing
Audi er nu klar med et tilbud på leasing af elbilen Audi A6 e-tron Sportback, der er nu er hele 1.100 kr. billigere per måned og 52.800 kr. efter 48 måneder.
Se også: Alle elbiler fra Audi i Danmark
Et godt tilbud på leasing af Audi A6 e-tron
Den kostede tidligere 6.495 kr. per måned i privatleasing, men er netop nu faldet til 5.395 kr. Prisfaldet på leasing af Audi A6 e-tron Sportback betyder, at der rent faktisk er tale om et godt tilbud nu.
Den billigste Audi A6 e-tron Sportback S-Line, der er basismodellen, koster i leasing nu 5.395 kr./md. med en udbetaling på 30.000 kr. Det betyder, at man efter 36 måneder samlet har betalt 230.315 kr., hvilket svarer til 44,2 % af nyprisen.
Da tommelfingerreglen lyder, at de samlede leasingomkostninger efter 36 måneder bør ligge under 40-45 procent af nyprisen på en bil, er der tale om et ganske fint tilbud.
Til den pris får man en A6 e-tron Sportback med 611 km rækkevidde, 286 hestekræfter samt S-Line udstyrspakke, som byder på et fornuftigt udvalg af udstyr.
Er der brug for endnu længere rækkevidde, kan der opgraderes til det store batteri med 738 km for 500 kr./md.
Desværre er der som ved leasing af Audi Q6 e-tron ikke 12 måneder gratis opladning med Clever inkluderet i tilbuddet på A6 e-tron.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Audi A6 e-tron Sportback
Alternativer til Audi A6 e-tron
Audi A6 e-tron er en virkelig god elbil, som scorer 82 ud af 100 i test. Den imponerer med flot design, lang rækkevidde, hurtig opladning, høj komfort, gode køregenskaber og et godt infotainmentsystem.
Men der er også gode alternativer, som man også bør overveje i samme omgang:
Se også: De bedste elektriske sedaner
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Se priser på de billigste elbiler
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?