Audi A6 og Q6 e-tron får stor opgradering

Kommende udgaver af elbilerne Audi Q6 e-tron og A6 e-tron får bedre infotainmentsystem, 4K dashcam, rat med fysiske knapper og andre forbedringer.

Audi A6 og Q6 e-tron får stor opgradering

Audi løfter nu sløret for opgraderinger i de nye 2026-udgaver af Audi A6 e-tron og Q6 e-tron, der forventes at lande sidst i 2025.

Audi A6 e-tron og Q6 e-tron får et markant teknologiløft med forbedret køreoplevelse, infotainment, assistentsystemer, nye matrix-lys og indbygget dashcam.

Se også: Se Audis udvalg af elbiler i Danmark

Audi opgraderer elbilerne markant

Audi ruller en stor opdatering ud til sine elbiler på PPE-platformen, herunder A6 e-tron og Q6 e-tron, og løfter både køreoplevelse, komfort og digital funktionalitet markant i det kommende modelår.

Mere brugervenligt infotainmentsystem og cockpit

Audi forenkler brugerfladen i infotainmentsystemet, så softwaren bliver lettere at finde rundt i. I samme omgang introduceres et nyt rat med fysiske knapper – væk er touchknapperne.

Bilerne får også en dybere integration af Android Auto og Apple CarPlay, men Audi kommer ikke med nogle eksempler. Det kan være, at de to platforme kommer til at kunne læse essentielle bildata, som batteristatus, forbrug og så videre.

Stemmesystemet Audi Assistant får en stor AI-opgradering med ChatGPT, så bilen kan forstå mere naturlige forespørgsler og hjælpe med alt fra navigation til mails.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Audi Q6 e-tron

Mere sportslig og effektiv kørsel

Elmodellerne får forbedret regenerativ bremsning, så de nu kan bremse helt ned uden brug af de fysiske bremser, som må forventes at være ægte one pedal drive. Det giver både højere komfort og potentiel en bedre rækkevidde.

Audi introducerer også det nye Dynamic Plus-køreprogram, som giver mere præcis respons, skarpere styring og mulighed for kontrolleret overstyring i S6 e-tron.

Smartere assistentsystemer

Audi udvider de avancerede førerassistenter: Bilen kan nu hjælpe med vognbaneskift, når føreren aktiverer blinklyset, og skiltegenkendelsen kan automatisk tilpasse hastigheden.

Parkering bliver også lettere med nye funktioner som automatisk bakkehjælp, “trained parking” og mulighed for garageparkering via smartphone.

Nye digitale matrix-LED forlygter

A6 e-tron får avancerede micro-LED-forlygter med bedre lys, vejprojektioner, advarsler og flere personlige lyssignaturer. Baglygterne får tilsvarende dynamiske OLED-designs.

Indbygget 4K-dashcam

Som ekstraudstyr kan elmodellerne nu få et integreret 4K-dashcam. Audi introducerer også nye “oplevelses-universer” i kabinen — skræddersyede lys-, lyd- og komfortprogrammer, der skaber enten ro eller energi under kørslen.
Og så bliver gaming bedre med Bluetooth-controllere og trådløse høretelefoner.

Se også: Stor test: De bedste SUV’er

Får nuværende A6 e-tron og Q6 e-tron softwareopdateringen?

Der er skuffende nyt for dem, der i dag kører rundt i en Audi A6 e-tron eller Q6 e-tron, for det nye forbedrede infotainmentsystem kommer ikke som en opdatering til de biler – den nye software er forbeholdt de nye 2026-biler.

Branchen har flere eksempler på, at nye modelår får store softwareforbedringer, som aldrig når ud til dem, der allerede har købt bilen. Et oplagt eksempel er Volkswagens ID.3, ID.4 og ID.5, hvor en markant infotainmentopgradering kun blev forbeholdt nye modeller. Det er en stor skuffelse, når man har brugt så mange penge på en bil. En oplagt sammenligning er, at en ny smartphone typisk får nyeste software i 4-7 år efter lanceringen – og her er der tale om et meget billigere produkt med en kortere samlet levetid.

Skuffelsen vil være stor for nogle ejere, hvor softwaren har stor betydning.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Disse elbiler har længst rækkevidde i forhold til prisen
Test og anmeldelser af elbiler