Audi Q4 e-tron bliver en bedre elbil efter opdatering
Audi lancerer en opdatering af softwaren i alle Audi Q4 e-tron og Q4 Sportback e-tron-bilerne.
Alle biler produceret i 2023 har version 3.2 af softwaren med fra starten. Fra og med denne version har Audi en OTA-brugerflade, så man kan opdatere sin bil trådløst uden at skulle inden om et servicecenter.
Se også: Test af Audi biler
Opdatering giver flere muligheder med Audi-biler
Med den nye opdatering kan man også oprette personlige profiler. Det er ekstra smart for dem, der deler bil med andre familiemedlemmer eller venner.
Man kan tilmed sende sin planlagte rute fra myAudi-appen til bilen, samt markere en parkeringsplads og tjekke statusmeddelelser.
Se også: Billig forsikring på elbiler
Lad op når det er billigst
Softwaren skal også forbedre opladningen derhjemme eller ude på vift. Der er blevet tilføjet en ”Preferred charging time”-mulighed, hvor man kan vælge en tidsperiode for bilen at lade op.
Det kan være yderst brugbart, hvis man har en elaftale, hvor priserne på el varierer i løbet af døgnet. Tidsperioderne kan indstilles fra bilen eller via myAudi-appen.
Forberedelse inden brug bliver også bedre. Alt efter, hvornår du skal ud at køre, bruger bilen opladerens strøm til at varme sæderne og kabinen op i stedet for at bruge strøm fra batteriet.
Softwaren tager nu også højde for temperaturen udenfor at tilpasser varmen inde i bilen efter den.
Øget opladningskraft er også på tapetet, og man kan komme op på 135 kW, samt begrænse opladningen af batteriet til 80 procent for at forlænge batteriets levetid.
Se også: Sammenlign priser på Audi biler
Mere personlig tilpasning af bilen
Version 3.2 af Audis software giver også mulighed for mere personlig tilpasning, som nye temaer til centerskærmen, der synkroniserer med de indvendige LED-lamper.
Amazons Alexa-assistent kan nu bruges til at styre visse funktioner i bilen.
Audi kontakter alle ejere under første kvartal af 2023 for at informere om, hvordan installationen af opdateringen går til ved Audis lokale servicecentre.
Som sagt bliver kommende opdateringer sendt ud via OTA, så det er sidste gang, man behøver tage vejen forbi et servicecenter.