Audi sætter ny rekord for salg af elektriske biler i Q4 og 2022

Salget af batteridrevne elbiler går rigtig godt for Audi, der oplever stor vækst - det giver dem troen på, at de har valgt rigtigt ved at gå elvejen.

Audi sætter ny rekord for salg af elektriske biler i Q4 og 2022

Audi meddeler, at selskabets globale salg af biler under fjerde kvartal 2022 steg med 26 procent i forhold til året inden til 420.700 biler.

Trods et stærkt fjerde kvartal faldt det totale salg af biler med fire procent i 2022 sammenlignet med 2021 med henholdsvis 1,61 og 1,68 millioner biler.

Ser man udelukkende på salget af fuldelektriske biler fra Audi, er salget steget betydeligt i og med at selskabet systematisk har videreført sin elektrificeringsstrategi, forklarer bilproducenten.

Se også: Test af elbiler

Audi solgte 42 procent flere elbiler i 2022

I 4. kvartal solgte Audi rekordmange fuldelektriske biler, nemlig 41.200 styk på det globale marked. Det er 42 procent flere end sidste år.

Desuden var andelen af battery eletric vehicles (BEV-biler) rekordstort med 9,8 procent.

Hildegard Wortmann, medlem af Board of Management for Sales and Marketing hos Audi AG understreger, at de stærke tal for de helt elektriske modeller viser, at deres klare fokus på elektrisk mobilitet er den rigtige vej.

I 2022 solgte Audi totalt set 118.196 fuldelektriske biler globalt. Det er første gang, antallet af solgte fuldelektriske biler fra Audi når op på seks cifre og desuden en stigning på 44,3 procent i forhold til 2021, hvor tallet var 81.894 biler.

Andelen af BEV’ere i Audis totale salg steg til 7,3 procent sammenlignet med 3,9 procent året inden. Det er inklusive 16.271 Audi BEV’ere solgt i 2022 i USA.

Se også: Teknologien bag selvkørende biler

Salgtallene for Audi Q4 e-tron og e-tron

Ser vi på  modellerne er der hovedsaligt to elektriske Audi-biler – Audi Q4 e-tron og Audi e-tron, og salget er fordelt som følger:

  • Audi Q4 e-tron (inkl. Sportback) 52,800
  • Audi e-tron (inkl. Sportback) 51,200
  • Andre (Audi e-tron GT/Audi RS e-tron GT): cirka 14,200
  • Totalt: 118,196

Desværre offentliggør Audi ikke salgstal for sine plug-in hybrid-modeller.

Se også: Hvordan finder man den rigtige forsikring til elbiler?

Audi Q8e-tron skal fortsætte de gode takter

Inden længe skal Audi lancere den nye Audi Q8 e-tron, der ifølge Audi selv allerede er blevet forudbestilt i stort antal inden lanceringen til foråret.

Efterhånden kommer der flere og flere elbiler fra Audi og fra 2026 lancerer Audi udelukkende fuldelektriske biler på det globale marked.  Med den plan skifter Audi til fuldelektrisk inden Volkswagen Group.