Fra 2024 får Audi-biler 5G-forbindelse

Fra 2024 vil nogle af Audis biler været udstyret med 5G - det skal være med til at sikre automatiseret og mere sikker kørsel.

Fra 2024 får Audi-biler 5G-forbindelse

I de gode, gamle dage var den eneste forbindelse, vi havde brug for i vores biler, radioen, men sådan er det ikke længere. I dag, hvor man vil kunne streame sin musik, bruge navigationsapps og så videre, rækker radioen ikke langt. Er man ude efter en mere opkoblet oplevelse, kan det være interessant at vide, at Audi fra 2024 tilbyder 5G-forbindelse i sin nye biler.

Hvorvidt det er noget, der bliver tilbudt som standard på globalt plan, må tiden vise. Nyheden om 5G i nye Audi-biler fra 2024 bliver nemlig præsenteret af det amerikanske teleselskab, Verizon.

5G skal sikre fremtidens automatiserede kørsel

I en pressemeddelelse skriver Verizon, at samarbejdet bringer indlejret 5G Ultra Wideband-forbindelse ind i Audi-biler. “Samarbejdet og giver den hastighed og telekommunikationsarkitektur, der er nødvendig for stærkt personlige og udvidede mobiltjenester, nye førerassistancefunktioner og innovationer med mulighed for opkobling til fremtidens automatiserede kørsel.”

Med 5G-forbindelse kan man downloade og streame underholdning, modtage firmwareopdateringer i bilerne og tilmed kommunikere med andre biler.

Verizon skriver, at teknologien vil være afgørende for udviklingen af automatiserede køretøjer og sikkerhedsforbedringer, for eksempel ved at give et mere fuldstændigt overblik over køretøjsmiljøer end det, som førere, kameraer og radarsystemer i køretøjet kan observere.

Se også: Test af Polestar 2

Andre bilproducenter vil også følge trop

5G-forbindelse kommer i udvalgte Audi-modeller, men det varer sikkert ikke så længe, før andre bilproducenter følger trop, hvis det nu ikke er en Audi, der står øverst på ønskelisten.

Se også: Billig og hurtig internet til bilen