BMW sælger abonnementer på sædevarme for 130 kr. per måned

Mikrotransaktioner kan blive det næste store inden for biler - BMW tilbyder nu abonnement på varme i sæder og rat blandt andet.

BMW sælger abonnementer på sædevarme for 130 kr. per måned

BMW er begyndt at sælge abonnementer på varme i sæderne i en række lande. Det er det seneste eksempel på, hvordan bilproducenten er begyndt at bruge mikrotransaktioner til funktioner i biler i den dyrere prisklasse.

Læs også: Stor fremgang i BMW Groups salg af elbiler

Flere betalingsmuligheder for varme i sæderne

Det koster omkring 18 dollars eller 130 kroner om måneden at have et abonnement på varme i sæderne på din BMW. Man kan vælge et årsabonnement til 180 dollars eller et abonnement på tre år for 300 dollars og på den måde få lidt rabat. Man kan også vælge en ”unlimited” version for 415 dollars eller lidt over 3.000 kroner.

Siden 2020 har BMW et efter et oprettet en række abonnementer på funktioner, og nu er turen altså kommet til varme i sæderne, som man kan bestille i BMW’s digitale butikker i lande som Storbritannien, Tyskland, New Zealand og Sydafrika. Muligheden for at abonnere på sædevarme kom for nylig også i Storbritannien, Tyskland og Sydkorea, og det har altså nu skabt et mindre ramaskrig blandt bilintersserede.

Mikrobetalinger møder kritik

Det er ikke så overraskende, at BMW ikke går stort ud med nyheden. Siden de i 2020 annoncerede, at styresystemet i deres biler fik understøttelse af mikrotransaktioner for funktioner som adaptiv cruise control og automatisk fjernlys, har kunderne stemplet det træk som grådigt og udnyttelse.

Bilproducenter har gennem alle tider taget sig ekstra godt betalt for de mere luksuriøse funktioner, men det hele har ændret sig noget, nu hvor det i langt højere grad er software end hardware, der er bestemmende for, om en funktion er tilgængelig eller ej.

Når det for eksempel handler om varme i sæderne, har BMW-ejerne allerede alle de nødvendige tekniske installationer i bilen, men softwaren blokerer for brug af – i dette tilfælde – sædevarme. Blokeringen er man som kunde er nødt til at betale for for at få fjernet.

Betal for varme i rattet

Blandt andre funktioner, som BMW kræver abonnement for at kunne benytte, er varme i rattet (89 kroner per måned), mulighed for at optage video med kameraerne i bilen (1.744 kroner for ubegrænset brug) og IconicSounds Sport-pakken, hvor man kan spille motorlyd i bilen (engangspris på 869 kroner).

BMW kan ikke sige noget specifikt om, hvornår abonnementet rulles ud til andre lande.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler