Kraftfuld afsløring: BMWs 1.000 hestes elbil lækket

Nye billeder af den første fuldelektriske BMW M3 er lækket før tid. Med fire motorer og over 1.000 hestekræfter sætter den nye standarder. Se lækket her.

Kraftfuld afsløring: BMWs 1.000 hestes elbil lækket

Drømmen om den ultimative køremaskine tager nu en elektrisk drejning. Nye lækkede billeder af den kommende BMW M3-elbil er dukket op på nettet og giver et smugkig på en bil, der lover fænomenal ydeevne og teknisk overlegenhed.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Nyt design vækker opsigt

De opsigtsvækkende billeder af den kommende elbil viser et markant mere aggressivt udtryk end den almindelige BMW i3, som den tyske producent netop har lanceret.

Designet byder på skarpe, diamantformede elementer under grillen og store luftindtag, der er integreret i karosseriet.

Et af de mest iøjnefaldende træk er de nye tågeforlygter i et særligt “isterning-design”, som er placeret yderst i kofangeren.

Herunder ses det lækkede billede, som bærer tydeligt præg af kraftig mobilzoom og lav opløsning.

Det lækkede billede af BMW M3 som elbil.

Der hersker dog stadig en smule usikkerhed om billedernes ægthed blandt eksperter. Flere påpeger, at den lækkede model ikke ser bredere ud end en standard i3, og de ikoniske aerodynamiske sidespejle, som normalt kendetegner M-modellerne, mangler på billederne.

Det efterlader et spørgsmål om, hvorvidt der er tale om den færdige M3 eller en tidlig designprototype, men ligheder med den nye i3 er der uden tvivl.

Se også: Disse elbiler har længst rækkevidde

BMW i3

Se også: Disse elbiler klarer sig bedst i test

Fire motorer og ekstrem kraft

Selvom designet bliver debatteret, er de tekniske ambitioner bag den elektriske M3 svære at tage fejl af.

BMW har bekræftet, at bilen bliver udstyret med fire elmotorer, hvilket giver mulighed for en ekstremt præcis styring af kræfterne på hvert enkelt hjul.

Batterikapaciteten forventes at ligge på over 100 kWh, og rygterne taler om en teoretisk maksimal ydelse på op mod 1.000 kW eller 1.300 hk.

For at bevare den klassiske køreoplevelse vil BMW indføre simulerede gearskift og kunstig motorlyd. Ifølge direktøren for BMW M, Frank van Meel, er denne lyd vigtig for, at føreren kan mærke bilens hastighed og give den rigtige køreoplevelse.

Den elektriske M3 forventes at rulle af samlebåndet i starten af 2027 og vil sandsynligvis blive solgt side om side med en ny udgave med forbrændingsmotor.

Vi anbefaler:
Se alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Guide til opladning af elbilen i hjemmet