BYD Dolphin og Seal – nye elbiler med kurs mod Danmark
Verdens hurtigst voksende elbilproducent, BYD, vil udvide deres sortiment af elbiler i Europa. Om et par måneder vil den lille billige hatchback Dolphin blive lanceret i Europa og bagefter følger Seal, der er en sportlig sedan.
Se også: Kvalitetsbedømmelse af elbiler
BYD Dolphin: En billig byvenlig elbil
Til juni lander BYDs elbil Dolphin i Europa. Der er tale om en elektrisk bybil og en hatchback, der vil friste med en meget overkommelig pris. Der er dog endnu ingen pris oplyst.
På trods af et fokus på pris vil Dolphin tilbyde et stort udvalg af udstyr og være en ganske rummelig elbil. Interiøret er moderne og minimalitisk, hvor man styrer mange funktioner i bilen på en stor 12,8 tommer infotainmentskærm.
Dolphin kommer med BYDs egenudviklede LFP Blade batteripakke på 44,9 kWh, der skulle være sikrere og have længere holdbarhed. Den har en rækkevidde på op til 420 kilometer. Hurtigopladning sker ved maksimum 60 kW.
BYD Dolphin fås i to motorvarianter: 70 kW/180 Nm og 130 kW/290 Nm. Acceleration fra 0 til 100 km/t sker på ned til 7,5 sekunder.
Med den rigtige pris kunne BYD Dolphin blive et kæmpe elektrisk sommerhit herhjemme. Dolphin rygtes at få en startpris på 30.000 euro (223.000 kroner). BYD Dolphin kan muligvis komme til at hedde Atto 2 herhjemme.
Se også: Nyheder om elbiler
BYD Seal: En sporty elektrisk sedan
I år kommer en anden model fra BYD også til Europa, nemlig Seal. Seal er en lidt anden elbil end Dolphin, der har et sporty og aerodynamisk design og en lang rækkevidde. Seal ligner en konkurrent til Hyundai Ioniq 6.
BYD Seal har nemlig en luftmodstandskoefficient på kun 0,219 cd, hvilket er meget imponerende. Det betyder, at den er en meget effektiv elbil, der er klar på den lange køretur. Med et 82 kWh batteri (Også en LFP Blade-batterypakke) skulle Seal gerne køre op til 570 kilometer på en opladning.
I forhold til Dolphin er her også hurtigere opladning. Seal understøtter op til 150 kW DC-opladning. Det betyder, at den kan lade fra 30 til 80 procent på 26 minutter. Den hurtigste variant ræser fra 0-100 km/t på kun 3,8 sekunder.
Men selvom Seal er sporty, aerodynamisk og hurtig, virker den også som en ganske praktisk bil. Bagagerummet gemmer op til 402 liter, et frunk har yderligere 53 liter og den har en rummelig kabine.
BYD Seal kommer lidt senere i år. Den Den forventes lanceret til september. Heller ikke her er der en pris endnu.
Se også: Forstå elbilforsikringer