BYD flytter ind i egne butikker i Danmark
I en pressemeddelelser oplyser BYD, at de fra den 1. marts flytter ind i deres egne butikker og ikke længere vil være at finde hos forhandlerkæden Terminalen.
Se også: Se alle priser på elbiler fra BYD
BYD åbner eget showroom i Danmark den 1. marts
BYD har oplevet så stor en fremgang i Danmark, at de nu vil have deres egne butikkerne og showrooms, fortæller den store kinesiske elbilproducent. Derfor flytter BYD snart ud af forhandlerkæden Terminalens butikker.
”Vores ambitioner for BYD i Danmark er tårnhøje, og det betyder, at vi nu har brug for større showrooms på flere lokationer. Derfor flytter vi ud af Terminalen, så BYD kan komme ud og stå i egen ret. Det er en helt naturlig del af vores udvikling, og på den måde får vi endnu bedre muligheder for at vise danskerne, hvad BYD har at tilbyde,” siger Søren Møller Pedersen.
Den første nye butik fra BYD slår dørene op den 1. marts. Den nye butik vil være at finde i Hillerød, men en adresse oplyses ikke endnu. Senest 1. maj indvies en ny lokation i Odense. Derudover leder BYD i øjeblikket efter egnede lokationer til nye showrooms i København og Aarhus.
Målet hos BYD er, at have minimum ti selvstændige lokationer landet over.
De nye showrooms skal bruges til at fremvise både de allerede succesfulde modeller såvel som de nye, spændende modeller, der er på vej.
Indtil videre har BYD fem elbilmodeller på de danske marked med priser fra 234.995 kr. (bybilen Dolphin Mini). BYD lancerer snart den kompakte SUV Atto 2 i Danmark.
Se også: Her er de billigste elbiler i Danmark
Perspektivering
Indtil videre i 2025 er BYD den 22. mest populære elbilproducent med en markedsandel på 0,7 procent. I 2024 sluttede BYD på en 12. plads med en markedsandel på 3,1 procent, og blev netop overgået af konkurrenten fra samme land, Xpeng.
De tre mest populære elbilproducenter i Danmark i 2025 er indtil videre Volkswagen, Toyota og Cupra, der alle frister med skarpe leasingpriser lige nu.
Se også: Tal om elbiler – statistik og salgstal i Danmark
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Vi ser frem til disse elbiler i 2025, 2026 og 2027