Ekstrem BYD-elbil har 3.000 hestekræfter

Den kommende elbil Yangwang U9 Track Edition fra BYD yder hele 2.220 kW (3.019 hk) og skal konkurrere med de absolut ypperste hypercars i verden.

Ekstrem BYD-elbil har 3.000 hestekræfter

Elbilen Yangwang U9, som er flagskibet inden for BYD’s luksusmærke, kommer inden længe i en ekstrem udgave, der yder noget af det absolut ypperste inden for hypercars.

De kinesiske myndigheder har offentliggjort detaljer om en ny Yangwang U9 Track Edition, der er udstyret med hele fire elmotorer med en samlet ydeevne på 2.220 kW (3.019 hk). Til sammenligning yder den normale U9 ”kun” 960 kW (1.306 hk).

Yangwang U9 Track Edition har samme 80 kWh LFP-batteri som den normale U9, hvilket vil sige DC-opladning med op til 500 kW, og hvor 30 til 80 procent er overstået på kun 10 minutter. CLTC-rækkevidden er på 450 km, hvilket svarer til cirka 370 km.

Den kan altså ikke køre langt, men til gengæld ekstremt hurtigt, da tophastigheden er opgjort til intet mindre end 350 km/t.

Se også: Specifikationer og billeder af Yangwang U9

Vil slå rekorder på Nürburgring

Yangwang U9 Track Edition er endnu ikke lanceret, men allerede ud fra de foreløbige oplysninger står det klart, at elbilen er ekstrem – meget ekstrem. Ja, faktisk nok den vildeste elbil målt på ydeevne.

Med hele 3.000 hk overgår den med længder elektriske hypercars som Lotus Evija (1.972 hk), Rimac Nevera (1.914 hk) og Xiaomi SU7 Ultra (1.548 hk).

Tilbage i 2024 var Yangwang U9 den kinesiske produktionsbil, der kørte hurtigst rundt om Nürburgring Nordschleife. Nu går BYD benhårdt efter at slå flere rekorder, og med de ekstreme specifikationer kan elbilen kan nærme sig tiderne fra markant dyrere hypercars og prototyper.

Prisen vil formentlig også være væsentligt lavere end hos vestlige luksusmærker, ligesom vi har set med Xiaomi SU7 Ultra, der er virkelig aggressivt prissat. Aktuelt koster den normale U9 1,68 mio. kinesiske yuan.

Vi forventer ikke at se Yangwang U9 blive introduceret officielt i Danmark Europa lige foreløbig, men Yangwang-mærket kommer dog til Europa i løbet af 2026.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Alternativer til Yangwang U9

Yangwang U9 er en elektrisk 2-dørs coupé, der er bygget til at køre hurtigt. De tre bedste alternativer til Yangwang U9 er elektriske hypercars som:

Se priser, billeder og specifikationer på flere elektriske sportsvogne.

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
Priser på Danmarks billigste elbiler
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den