Elbiler fra BYD koster ned til en tredjedel i Kina

Den kinesiske elbilproducent tjener nu mere end Tesla på deres elbiler, som ofte er to til tre gange så dyre i andre lande end i Kina.

Elbiler fra BYD koster ned til en tredjedel i Kina

Tesla er det eneste bilmærke, der tjener penge på elbiler? Sådan var situationen for blot et år siden, men ikke længere. Angiveligt skulle BYD nu tjene mere end Tesla på deres elbiler.

Se også: Priser, leasingtilbud og prøvetur i nyeste elbiler

BYD har fokus på eksport af elbiler

Det kinesiske bilmarked er verdens største og en vanvittig priskrig udspiller sig lige nu. Priskrigen betyder, at Tesla, BYD og mange andre elbilproducenter tjener meget lidt og endda taber penge på deres elbiler.

Men det ser anderledes ud i Europa, Australien og andre steder, hvor BYD kan drage fordel af deres ekstremt effektive produktion og hvor konkurrencen er meget anderledes end i Kina.

Når BYD eksporterer elbiler kan de nemlig sætte prisen to til tre gange højere end i Kina. En analyse af Reuters afslører, at BYD sælger biler som Atto 3, Seal og Dolphin for langt flere penge i udlandet end på hjemmemarkedet. Startprisen for BYD Atto 3 var mellem 81 % og 174 % højere i udlandet end i Kina. Dolphin-priserne var fra 39 % til 178 % højere og Seal-priserne var fra 30 % til 136 % højere.

I Kina sælges BYD Atto 3 for 134.000 kroner. I Tyskland er den prissat til 297.000 kroner – en pris, der stadig er konkurrencedygtig med sammenlignelige elbiler på det tyske marked.

Administrerende direktør for BYD, Wang Chuangfu, fortalte investorer på et privat møde i marts, at BYD forventer, at eksporten vil hjælpe med at øge rentabiliteten i år, da en priskrig på hjemmemarkedet tynger selskabets marginer.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler i Danmark

Slut med billige kinesiske produkter

BYD’s store eksporttillæg understreger også de enorme omkostningsfordele, som Kinas elbilindustri har i forhold til udenlandske konkurrenter. BYD har presset omkostningerne ned i alle faser af produktionen, fra råmaterialer til batterier, jord og arbejdskraft, ifølge eksperter i Kinas bilindustri og data om batteriomkostninger, som Reuters har fået.

Indtil videre er de kinesiske bilproducenter med BYD i spidsen tilfredse med at holde eksportpriserne høje og høste overskuddet, siger Ben Townsend, leder af bilindustrien hos Thatcham Research i Storbritannien. “De er ikke ude på at underbyde det europæiske marked,” siger han. “De er ude efter at tjene penge.”

BYD og andre elbilproducenter forsøger også at slippe af med et ry om, at kinesiske produkter er billige og i dårlig kvalitet, mens de opbygger et globalt omdømme og fokuserer på at opretholde stærke gensalgsværdier, siger Bo Yu, landechef for Greater China hos det britiske analysefirma JATO Dynamics.

Se også: Priser og billeder på kommende elbiler i Danmark

Billigere elbiler i vente?

Europa-Kommissionen er i øjeblikket i gang med at undersøge, om der skal indføres højere toldsats på kinesiske producerede biler for at beskytte EU-producenter. Derfor vild toldsats sandsynligvis blive hævet fra 10 til 25 procent.

Det tyder dog ikke på, at det vil kunne gøre meget ved BYD, der stadig vil have en ganske stor fortjenste på deres eksport. Dog kan BYD være med til at presse prisen længere ned på elbiler fra andre elbilproducenter. Og med en pris på elbilbatteri, som bliver ved med at falde, kan vi sandsynligvis forvente billigere elbiler i den kommende tid.

Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet

Vi anbefaler:
Zaptec ladeløsning til erhverv
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den