Verdens største elbilmarked: En kamp på liv og død

Voldsom priskrig og en vild udvikling er ved at omforme verdens største marked for elbiler, hvor mange producenter vil bukke under.

Verdens største elbilmarked: En kamp på liv og død

En kamp på liv og død er begyndt at udfolde sig på verdens største marked for elbiler, hvor er langtfra er plads til alle spillerne.

Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet

Mange elbilproducenter vil ikke overleve

De kinesiske elbilproducenter, som lige nu viser deres nyeste modeller frem på Beijing Auto Show, har nydt godt af generøs statsstøtte i årevis, hvor nogle hurtigt er vokset til at blive globale aktører på markedet. Det nok bedste eksempel er BYD, der lige nu ligger og kæmper direkte med Tesla om at være førende på markedet for batteridrevne elbiler. Faktisk slog BYD Tesla i 4. kvartal sidste år.

Fra en brutal priskrig til aftagende salg i en svækket økonomi har udfordringerne i Kina også tvunget nogle globale bilproducenter til at trække sig tilbage. Og det hjælper ikke, at begejstringen for elbiler er aftagende på andre markeder rundt om i verden.

Men de mere end 200 elbilproducenter i Kina kæmper nu med et enormt overudbud, og eksperter forudser, at mange af de mindre producenter ikke vil overleve den hårde konkurrence.

Faktisk er det allerede startet. Flere kinesiske elbilproducenter forsvandt fra markedet sidste år ifølge statistikker fra China Passenger Car Association. Det er elbilmærker som WM Motor, Byton, Levdeo og Aiways, hvor sidstnævnte er den bedst kendte her i Danmark.

Denne kamp på liv og død mellem elbilproducenterne i Kina vil fortsætte. Richard Yu, der er administrerende direktør for Huawei forudser, at Kina i 2030 kan have færre end fem store aktører inden for elbiler.

Hvad er det, der gør verdens største marked for elbiler så vanskelig for både lokale og udenlandske aktører? Lige nu er der to store udfordringer for elbilproducenterne: En aggressiv priskrig og for mange spillere på markedet.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Prisnedsættelser på elbiler

En voldsom priskrig udspiller sig på det kinesiske marked. Tesla satte i oktober 2022 priserne meget ned på Model 3 og Model Y i Kina, som også der er deres mest populære modeller. Det satte gang i en lavine af prisfald.

De seneste par uger er det ekskaleret, hvor der bruges udtryk som “how low can you go” – altså hvor meget kan producenterne sænke priserne, før det går galt. Her er Tesla i direkte priskrig med store kinesiske producenter som Li Auto, Xpeng, BYD og flere andre.

Tesla har netop sat priserne ned igen på alle fire elbilmodeller, hvilket fik konkurrenterne til af reagere og tilbød store rabatter. Dertil Tesla fremskynde produktionen af en billigere model, som skal gøre det lettere for den amerikanske producent at konkurrere mod de kinesiske mærker.

Der der meget attraktive tilbud til de kinesiske bilkøbere, men ikke mærker vil ikke være i stand til at opretholde disse rabatter. Dem der ikke kan, vil sandsynligvis få det rigtig svært.

Se også: Disse elbiler er Bedst i  Test

For mange spillere

Udfordringer stopper ikke med priskrigen. Udviklingen på det kinesiske elbilmarked er gået ekstremt hurtigt. Ikke kun på design, teknologi og produktion, men også på antallet af producenter.

Der er i dag mere end 200 elbilproducenter i Kina og hele 110 nye elbilmodeller forventes lanceret i løbet af 2024. Og der er flere på vej. Xiaomi er kendte for deres smartphones og andre gadgets, men blandt de nye spillere på elbilmarkedet.

Xiaomi har lanceret elbilen SU7, der i skrivende stund er forudbestilt mere end 75.000 styk af. Xiaomi SU7 skal ses som en konkurrent til Porsche og Tesla, men prisen på deres premium-elbil er kun 215.900 yuan (208.000 kr). Den administrerende direktør for Xiaomi, Lei Jun, har tidligere sagt, at hver eneste SU7 sælges med et tab, men at det er nødvendigt for at komme ind på markedet.

Xiaomi SU7

Huawei er et andet eksempel på en smartphoneproducent, som har kastet sig over elbiler. Huaweis elbilmærke, AITO, blev det bedst sælgende elbilmærke i Kina i de første to måneder af 2024.

I 2024 planlægger BYD, Huaweis Aito og Li Auto alene at øge leverancerne med 2,3 millioner køretøjer, fortæller National Development and Reform Commission (NDRC). Men den samlede efterspørgsel på markedet forventes kun at stige med 2,1 millioner biler.

Kampen på det kinesiske elbilmarked er kun lige startet og mange elbilproducenter forventes at bukke under i de kommende år.

Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?

Pas på når du køber elbil

Hvad kan vi lære af det? Mange af disse elbilmærker er eller vil gerne ind på det europæiske marked, hvor elbilerne er i vækst. Der rullede i 1. kvartal 330.000 nye elbiler ud på EU’s veje, hvilket er 3,8 procent flere end i første kvartal af 2023.

Det er derfor vigtigt, at vi er forsigtige, når vi går ud og køber en ny elbil. Det er for de fleste danske husstande en stor investering, og man skal helst undgå at købe katten i sækken. Men det er samtidig også fristende, når man ser på prisen og hvor meget man får for pengene i specielt de kinesiske elbiler.

Her kan privatleasing være den bedste løsning. Vælger du at lease en elbil, skal du ikke bekymre dig om den hurtige udvikling af elbiler, batteriforringelse, gensalgsværdi og service. Derudover har du mulighed for at prøve at køre og leve med elbil væsentligt mere risikofrit, når du vælger at lease frem for at købe.

Skulle husstandens privatøkonomi ændre sig, kan man efter kun 12 måneder komme ud af en leasingaftale. Det giver også mulighed for, at man på en billig måde kan skifte til en ny elbil, skulle teknologien været blevet meget forbedret eller prisen blevet betydeligt lavere.

Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Vi anbefaler:
Danmarks bedste ladeløsning til elbiler
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje
Se bedste forsikring til elbiler