Cadillac Optiq: Cadillac satser på Europa med ny elbil
Cadillac vil sælge elbiler i Europa og den netop lancerede Optiq bliver deres første model. Vi tager et nærmere kig på Optiq fra amerikanske Cadillac, som de selv kalder for en elektrisk SUV til en konkurrencedygtig pris.
Se også: Sammenlign elbiler i Danmark på pris og kvalitet
Specifikationer på Cadillac Optiq
Optiq er Cadillacs seneste elbil, der i USA sælger slutter sig til Lyriq, Escalade IQ og Celestiq. Cadillac Optiq er en elektrisk SUV med fem siddepladser, rummelig kabine og et meget stort bagagerum.
Godt nok er Optiq Cadillacs mindste elbil, men med målene 4.820 mm x 2.126 mm x 1.644 mm og en akselafstand på 2.954 mm er den langtfra lille. Faktisk er den på størrelse med en Xpeng G9 og BMW iX, som er blandt de større elbiler i Danmark.
Cadillac Optiq er udstyret med et batteri på 85 kWh, som giver den en rækkevidde på 483 kilometer. Vigtigt at vide er dog, at de 483 kilometer er efter EPA-standarden, så forvent en noget højere WLTP-rækkevidde, når den introduceres i Europa.
Selv basismodellen af Optiq vil have firehjulstræk med en samlet ydeevne fra to elektriske motorer på 300 hk og drejningsmoment på 480 Nm. Hvor hurtig den er fra 0-100 km/t oplyses endnu ikke.
Ved lynopladning opnår den efter 10 minutter en rækkevidde på 127 km (igen efter EPA-standarden), men der oplyses ikke ladeeffekt.
Indvendigt byder den på et bagagerum på hele 744 liter og stor kabine til fem personer. I cockpittet sidder en stor 33 tommer fører- og infotainmentskærm med en opløsning på vilde 9k. Softwaren er baseret på Android Automotive med Google Built-in. Det sidste betyder, at der er adgang til Googles mange tjenester, som Google Maps, Google Assistent og appbutik.
Den kommer i udstyrsvarianterne Luxury og Sport, som der endnu ikke er delt detaljer om. I udstyret finder man blandt andet et lydsystem fra AKG med hele 19 højtalere og Dolby Atmos.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Billeder af Cadillac Optiq
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Forventet pris i Danmark på Cadillac Optiq
Hvad vil sådan en fin Cadillac Optiq koste, når den skal sælges i Danmark? Cadillac Optiq har fået en pris fra 54.000 dollar i hjemlandet. Vi forventer, at den her i Danmark vil koste fra cirka 500.000 kr.
Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?
Hvornår kommer Cadillac Optiq?
Hvornår kan man forvente, at Cadillac Optiq melder sin ankomst i Danmark? Det melder historien desværre ikke noget om endnu. Dog oplyser Cadillac, at produktionen af Optiq skydes i gang til efteråret. Vi forestiller os, at de første lander i Europa i starten af 2025.
Vi anbefaler:
De billigste elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den