CATL’s nye natriumbatteri virker i -40 grader

Den kinesiske batteriproducent CATL har annonceret et nyt 2. generations natriumbatteri til elbiler, som leverer høj ydeevne i helt ned til -40 grader.

CATL’s nye natriumbatteri virker i -40 grader

Verdens største batteriproducent CATL har annonceret sit 2. generations natrium-ion-batteri til elbiler, som udmærker sig ved at præstere særligt godt i ekstremt lave temperaturer. Det nye batteri bliver et oplagt alternativ til billige LFP-batterier.

Se også: Bedste priser på privatleasing af elbiler

Nyt batteri klarer sig bedre i kulde

Det største teknologiske fremskridt i det nye 2. generations natrium-ion-batteri er, at det kan aflades normalt ved ekstremt lave temperaturer på helt ned til -40° C. Det kan altså levere høj effekt til drivlinjen selv i meget koldt vejr.

Desuden har batteriet øget bedre sikkerhed og modstandsdygtighed over for lave temperaturer, samtidig med at energitætheden er bevaret.

Energitæthed er et tal for, hvor meget energi et givent batteri kan indeholde per vægtenhed eller rumfangsenhed. Det er kendt, at CATL sigter mod at overstige en energitæthed på 200 Wh/kg.

I første omgang har CATL annonceret batteriet. Det ventes at blive lanceret i 2025, mens masseproduktion først sker i 2027.

Se også: Disse elbiler er bedst i test

Godt alternativ til LFP-batterier i små elbiler

CATL demonstrerede sit 1. generations natrium-ion-batteri tilbage i 2021. Det tiltrak sig stor mediebevågenhed på grund af dets høje energitæthed, hurtige opladning, fremragende termiske stabilitet og gode ydeevne ved lave temperaturer.

Rapporter hævder, at CATL’s 2. generations natrium-ion-batterier vil erstatte 20 til 30 procent af lithium-jern-fosfat-batterierne (LFP) i mindre elbiler med kort rækkevidde – altså hovedsageligt billige bybiler.

I januar 2024 påbegyndte konkurrenten BYD fremstillingen af et natrium-ion-batteri. I første omgang er det meningen, at det skal producere batterier med en energitæthed på 105 Wh/kg – et tal som skal stige til 130 Wh/kg. Set i det lys er det imponerende, hvis CATL formår at opnå en energitæthed på 200 Wh/kg.

Se også: Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026

Perspektivering

Der sker ufattelig meget på området for elbilbatterier. Batteriproducenterne finder hele tiden nye på nye og bedre kemiske sammensætninger, som yder bedre og er sikrere end tidligere generationer.

Den hastige teknologiske udvikling af elbilbatterier har dog også den uheldige konsekvens, at nutidens elbilbatteri hurtigt bliver forældet. Hvis du vil undgå ubehagelige overraskelser og et kæmpe værditab på din nye elbil, bør du privatlease den frem for at købe den.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
De billigste elbiler på markedet
Stem på Årets elbil 2025
Sammenlign ladebokstyper til hjemmet