Det er blevet billigere at køre i elbil

Ny undersøgelse viser, at det er blevet 13 procent billigere at købe og eje en elbil i 2024. Samtidig er forskellen på at eje en fossilbil og en elbil blevet større.

Det er blevet billigere at køre i elbil

Det er slet ikke en dårlig idé at købe en elbil. En ny undersøgelse fra Bilbasen og Spar Nord viser nemlig, at totalomkostningerne ved at købe og eje en elbil er faldet 13 procent i 2024.

Hvor elbiler i 2023 havde en gennemsnitlig totalomkostning på 2,81 kroner per kilometer, faldt tallet til 2,44 kroner per kilometer i 2024.

Se også: Sammenlign priser og tilbud på elbiler

Større prisforskel på fossilbiler og elbiler

Generelt er det blevet billigere at købe og eje en bil i Danmark, fordi elbilerne trækker det samlede tal ned. Det er faldet med 10 procent til 2,70 kroner per kørte kilometer. Dermed er forskellen på omkostningerne ved at eje en fossildrevet bil og en elbil blevet større.

En medvirkende årsag til de faldende totalomkostningerne ved at have elbil er, at elprisen er faldet markant i 2024 sammenlignet med 2022 og 2023, hvor der var høje priser og store udsving.

Hvad er en bils totaløkonomi?

Begrebet totalomkostning (også kaldet TCO) for biler dækker alle udgifter ved at eje og bruge en bil over en given periode. Det inkluderer:

  1. Anskaffelse: Købspris, afgifter og evt. finansiering
  2. Faste omkostninger: Forsikring og ejerafgift
  3. Variable omkostninger: Brændstof/strøm, service, dæk og reparationer
  4. Afskrivning: Bilens værditab

I 2024 har der været priskrig på elbiler, efter Tesla gennemførte store prisfald på sine elbiler i januar 2023 og igen i januar 2024.

Elbilmarkedet har for alvor fået fat i bilsalget i Danmark. 51,5 procent af alle indregistrerede biler i Danmark var i 2024 elbiler. Danmark har som mål at nå en millioner elbiler på vejene i 2030 – et tal, som ifølge Mobility Denmark kan nås allerede i starten af 2028.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Perspektivering

Vil du se flere tal for, hvordan salget af elbiler har udviklet sig i 2024? På Mobilsidens statikstikside kan du se de nyeste tal over de mest populære elbiler og elbilmærker i den seneste måned, det indeværende år og gennem tiden.

Du kan også se tal for antallet af offentlige ladeudtag.

Vi anbefaler:
Se test og anmeldelser af elbiler
Her er de billigste elbiler i landet
Hvilken forsikring af elbil er den bedste?
Hvorfor privatlease en elbil?